§ 49
Aflønning af ledelsesmedlemmer
Aflønning af ledelsesmedlemmer
Gældende bestemmelse
§ 49. Vederlag til medlemmer af ledelsen må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds og i moderfonde koncernens økonomiske stilling. Stk. 2. Fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag til bestyrelsen, der findes for højt, jf. stk. 1.
Lovbemærkninger
Erhvervsfondsudvalget foreslog, at den gældende § 19, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, om bestyrelsens vederlag ændres, således at det også for fonde bliver et krav, at veder- laget skal anses for forsvarligt i forhold til fondens og, i moderfonde, koncernens økonomiske stilling. Det blev endvidere foreslået, at bestemmelsen udvides til at omfatte samtlige registre- rede ledelsesmedlemmer (dvs. bestyrelse og direktion) i en erhvervsdrivende fond.
Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag.
Det foreslåede stk. 1 medfører, at vederlaget til ledelsen ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Det foreslåede stk. 1 viderefører således, at vederlaget til bestyrelsen ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og udvider den eksisterende regel til også at gælde for vederlaget til direktionen. Desuden er det foreslået tilføjet, at vederlaget ikke må overstige, hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling og i moderfonde koncernens øko- nomiske stilling. De to betingelser er kumulative. Et vederlag, der i øvrigt kan være sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, kan således være uforsvarligt set i forhold til fondens eller koncernens økonomiske stilling, og må derfor tilpasses fondens og koncernens økonomi- ske stilling. Forslaget svarer til selskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., hvorefter vederlaget til medlemmerne af et kapitalselskabs ledelse ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til kapitalselskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling. Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for at indgå aftaler om pension til direktionen i en erhvervsdrivende fond, da der er tale om erhvervsvirksomhed på lige fod med f.eks. aktie- og anpartsselskaber. Det må dog forudsættes, at sådanne aftaler ikke overstiger, hvad der er sædvanligt i forhold til hvervets art og arbejdets omfang, herunder er branchekonforme, samt i overensstemmelse med fondens vedtægt og økonomiske forhold. Endvidere forudsættes, at pensionsforpligtelsen fremgår af årsrapporten til den aktuarmæssige værdi. Der kan ikke tildeles pension til medlemmerne af bestyrelsen, da der er tale om udpegning til et konkret hverv, som udføres i en begrænset periode. Der er således ikke tale om et ansættelses- forhold, som vederlægges med løn, hvoraf der kan optjenes pension. Det fremgår af selskabslovens § 138, stk. 1, 1. pkt., at ledelsen i et selskab kan modtage såvel fast som variabelt vederlag. Bestemmelsen foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfonds- udvalgets overvejelser ikke indsat i denne lov. Udvalget fandt dog, at incitamentsaflønning er
170
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease