• Fondens formål, aktiviteter og resultater: Bestyrelsens primære opgave er at opfylde fon- dens formål. Der kan være en afgørende forskel på både arten og omfanget af det ar- bejde, der kræves for at opfylde forskellige formål. Der vil også blive taget hensyn til fon- dens faktiske aktiviteter og resultater. • Fondens størrelse: Størrelsen af fondens kapital har den betydning, at der alt andet lige vil være et større arbejde og ansvar forbundet med bestyrelsesarbejdet, jo større fonden er. Fondens størrelse og organisering kan således være et parameter i forhold til at vur- dere både arbejdets art og omfang. • Eventuel vederlæggelse for andre ledelseshverv i koncernen: Bestyrelsen kan via fondens ejerskab af dattervirksomheder bestemme både hvem, der skal sidde i ledelsen af datter- virksomhederne, og deres honorar i dattervirksomhederne. Det kan derfor indgå i vurde- ringen, om honoreringen for arbejdet i et koncernselskab reelt bør betragtes som en del af vederlaget for hvervet i bestyrelsen. • Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder: Bestyrelseshonorarer i sammen- lignelige fonde og evt. andre sammenlignelige virksomhedsformer, herunder aktieselska- ber, indgår i vurderingen af, hvad der må anses for »sædvanligt«. Det vil typisk være mest relevant at sammenligne med honorarernes størrelse i andre erhvervsdrivende fonde, som ud fra diverse parametre minder om den pågældende fond, men det kan ikke udelukkes, at det også kan være relevant at se på honorarernes størrelse i andre virk- somhedsformer, herunder aktieselskaber, hvis virksomhederne i øvrigt er sammenligne- lige.
Fondsmyndigheden kan tillige inddrage andre relevante forhold i sit skøn.
Ydelse af vederlag, herunder eventuel pension, skal udbetales og regnskabsføres af den juridi- ske person, hvor arbejdet konkret er udført. Udbetaling af vederlag i f.eks. et datterselskab, for arbejde udført i fonden, eller omvendt, er efter Erhvervsstyrelsens praksis en omgåelse af be- stemmelserne om vederlag og uddelinger i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde §§ 19 og 43, jf. også de foreslåede §§ 49 og 87. Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 69, jf. den foreslå- ede § 134, nr. 2, der vil medføre, at der fremover skal gives oplysning om bestyrelsens veder- lag i årsregnskabet, uanset at fonden aflægger regnskab efter regnskabsklasse B, hvor der ikke er krav om særskilt oplysning om ledelsens vederlag. Med forslaget bliver det muligt for fonds- myndigheden umiddelbart at se bestyrelsens samlede vederlag i en given fond, jf. bemærknin- gerne til den foreslåede § 134, nr. 2. Det er foreslået, at direktionens vederlag omfattes af kravene om, at vederlaget ikke må over- stige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der er forsvarligt i forhold til fondens og en evt. koncerns økonomiske stilling, jf. det foreslåede stk. 1. Det er derimod udelukkende foreslået, at fondsmyndigheden skal have mulighed for at ned- sætte vederlaget til bestyrelsen, men ikke til direktionen, hvis vederlaget findes for højt, jf. det foreslåede stk. 2. Dette hænger sammen med at bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er ansvarlig for, at der ved fastsættelsen af vederlaget til direktionen tages behørigt hensyn til fondens interesser, og at vederlaget derfor er passende i forhold til direktørarbejdets art, om- fang, fondens økonomiske forhold mv. Hvis fondsmyndigheden konkret bliver opmærksom på meget usædvanlige vederlagsforhold for direktionen, kan bestyrelsen blive anmodet om en re- degørelse for baggrunden herfor og forholdet mellem fondens administrationsomkostninger og fondens samlede resultat og uddelinger. Fondsmyndigheden kan på baggrund af redegørelsen
172
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease