Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Hvis bestyrelsen, ifølge vedtægten, f.eks. består af fem medlemmer, kræves det ifølge de gæl- dende regler, at mindst tre af medlemmerne er »til stede« på et møde, der afholdes ved fysisk fremmøde. De tre tilstedeværende medlemmer kan eventuelt bestå af en eller flere supplean- ter. Det antages, at aftalelovens almindelige fuldmagtsregler finder anvendelse på denne situation, men med de nødvendige fondsretlige tilpasninger, jf. nedenfor. Dog kan der alligevel opstå tvivl, fordi de gældende regler forudsætter faktisk fysisk fremmøde. Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., om quorumregel forudsætter ikke nødvendigvis faktisk fysisk fremmøde, når der er tale om møder, der afholdes ved fysisk fremmøde, jf. den ændrede for- mulering i forslaget om, at »medlemmer er repræsenteret«. Denne ændrede formulering er indsat for at sikre, at quorumkravet fremover kan opfyldes ved brug af fuldmagter. Fuldmagter bør dog i alle tilfælde kun tælles med, hvis dette er betryggende i lyset af emnet for drøftel- serne, hvilket svarer til, hvad der gælder for kapitalselskaber. Formanden for bestyrelsen skal således konkret vurdere, om der er behov for at udskyde diskussionen til et nyt møde. Det kan således efter omstændighederne være uhensigtsmæssigt at tælle fuldmagter med, hvis der er tale om beslutninger af usædvanlig karakter eller om beslutninger med omfattende konsekven- ser for fonden eller kreditorerne.

Brug af fuldmagt svækker ikke ansvaret for det enkelte bestyrelsesmedlem.

Der bør ske stillingtagen til spørgsmålet om brug af fuldmagter i bestyrelsens forretningsorden.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt ., at en beslutning ikke må træffes, uden at samtlige medlemmer af bestyrelsen har haft adgang til at deltage i sagens behandling, hvilket er en vigtig sikkerheds- foranstaltning. Bestemmelsen skal sammenholdes med den foreslåede § 52, stk. 2, som om- handler formandens pligt til at indkalde samtlige medlemmer af bestyrelsen til møde. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den tilsvarende bestemmelse i selskabslovens § 124, stk. 1. Det foreslåede stk. 2, 1. pkt ., om, hvornår en suppleant for et bestyrelsesmedlem skal indkal- des, svarer til selskabslovens § 124, stk. 2. Suppleanten har samme stilling som det medlem, suppleanten træder i stedet for, jf. den foreslåede § 48. Bestyrelsen bør tage stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal ske skriftlig oriente- ring af suppleanterne. Det kan i konkrete situationer være mere hensigtsmæssigt at give en fuldmagt til et andet med- lem af bestyrelsen end at tilkalde en suppleant, fordi man ikke kan give en instruks til sin sup- pleant, da denne er personligt ansvarlig for udøvelsen af sit hverv. Derimod kan man ved fuld- magt give en instruks, og fuldmagtsgiver bærer da selv ansvaret for denne. Det kan være et problem, hvis en suppleant pludselig indkaldes og skal deltage i en beslutning uden at kende det forudgående forløb. Det foreslås derfor præciseret i stk. 2, 2. pkt ., at et medlem i enkeltstående tilfælde kan give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant. De almindelige aftaleretlige regler om fuldmagter finder i givet fald anvendelse herunder reg- lerne om, at det fuldmagtsgivende medlem kan ifalde ansvar på grund af passivitet, hvis fuld- mægtigen har overskredet sin bemyndigelse.

180

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease