Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

vil være aktuelt i tilfælde, hvor faciliteterne for det elektroniske møde ikke giver mulighed for en mundtlig interaktion. Dette vil f.eks. også være aktuelt, når der på det pågældende møde skal behandles anliggender eller punkter på dagsordenen, som det enkelte medlem eller en direktør vurderer som så væ- sentlige eller principielle, at en mundtlig drøftelse er påkrævet. Baggrunden for denne bestem- melse er, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen kan ifalde personligt erstat- ningsansvar, og derfor bør have mulighed for at forlange en mundtlig drøftelse. Dette indebærer f.eks., at en direktør, som i henhold til den foreslåede § 42, stk. 4, har »ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder,« ligeledes har ret til at deltage i samt ytre sig på et elektronisk møde. Det indebærer endvidere, at protokollen kan udarbejdes og underskrives elektronisk. Det foreslåede stk. 3 svarer til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 21 a, stk. 3, om elektronisk dokumentudveksling og elektronisk kommunikation. Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at bestyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentud- veksling samt elektronisk post i kommunikationen til brug for et elektronisk bestyrelsesmøde i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til denne lov. Bestemmelsen indebærer f.eks., at bestyrelsesprotokollen kan udarbejdes og underskrives m.v. elektronisk. Ligeledes kan udarbejdelsen og fremlæggelsen af revisionsprotokollen på be- styrelsesmødet ske elektronisk, hvis bestyrelsesmødet afholdes elektronisk. Revisors under- skrift på revisionsprotokollen og bestyrelsesmedlemmernes underskrifter på tilførsler til revisi- onsprotokollen skal da være forsynet med digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.

Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.

189

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease