Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 58

Afgivelse af oplysninger til revisor eller granskningsmand Afgivelse af oplysninger m.v. til revisor eller granskningsmand

Gældende bestemmelse

§ 58. Medlemmer af ledelsen skal give enhver revisor eller granskningsmand, som skal er- klære sig om den erhvervsdrivende fonds forhold, de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond, dens koncern, jf. § 6. Stk. 2. Medlemmer af ledelsen skal give enhver revisor eller granskningsmand, som skal er- klære sig om fondens forhold, adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødven- dige, og skal sikre, at revisor eller granskningsmand får de oplysninger og den bistand, som den pågældende anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Lovbemærkninger

Den foreslåede § 58 om afgivelse af oplysninger m.v. til revisor eller granskningsmand svarer til § 133 i selskabsloven og svarer endvidere til den gældende § 25 a og § 59, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde. Forslaget har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men det følger af udvalgets princip om, at relevante bestemmelser fra selskabsloven bør overføres til lov om erhvervsdrivende fonde. Ifølge det foreslåede stk. 1 har medlemmer af ledelsen oplysningspligt over for revisor og granskningsmand, når disse skal erklære sig om fondens forhold. Oplysningspligten gælder for alle erhvervsdrivende fonde, da de er omfattet af pligt til at af- lægge et revideret årsregnskab, jf. årsregnskabsloven § 3, stk. 1, nr. 3. Oplysningspligten omfatter bl.a. også gennemgang (review) og anden assistance fra revisor i forbindelse med enkeltstående opgaver såsom udarbejdelse af en mellembalance eller en vur- deringsberetning. Der skal være tale om nødvendige oplysninger m.v. i forhold til den opgave, som revisor er antaget til. Hvis revisor eksempelvis er antaget til at udarbejde en mellembalance ved ekstra- ordinære uddelinger, jf. den foreslåede § 78, stk. 5, vil revisor kun kunne kræve de oplysninger m.v., der er nødvendige for løsningen af denne opgave. Ledelsens oplysningspligt over for revisor gælder, uanset om revisor er udpeget af stifter eller bestyrelsen, jf. den foreslåede § 69 og bemærkningerne hertil. Ledelsen har en særskilt pligt til at sikre, at en granskningsmand har de oplysninger, der er nødvendige for udførelse af granskningen, uanset om granskningsmanden er opmærksom herpå. I det omfang ledelsen er opmærksom på forhold af betydning for revisionen eller gransk- ningen, skal bestyrelsen give revisor eller granskningsmanden disse oplysninger, selvom den pågældende ikke spørger om dem. Reglen er begrundet med, at revisor henholdsvis gransk- ningsmanden er udefra kommende og uafhængig af fonden og derfor ikke altid kan vide, hvilke forhold der er af særlig interesse. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 25, stk. 3 og § 71, hvorefter henholdsvis granskningsmand og revisor kan kræve de oplysninger, der er af betyd- ning for granskningen eller revisionen. Reglerne skal i fællesskab sikre, at granskningsmanden

192

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease