til at deltage i et bestyrelsesmøde, hvis blot ét medlem af bestyrelsen eller direktionen anmoder herom, jf. den foreslåede § 54. Det må formodes, at et krav som det foreslåede allerede i dag vil være opfyldt i mange fonde, da revisor ofte deltager i forbindelse med behandling og god- kendelse af årsrapporten. Ikke desto mindre vil et lovmæssigt krav herom sikre, at alle er- hvervsdrivende fonde skal leve op til kravet, hvilket er fundet hensigtsmæssigt. Hvis årsregnskabsmødet ikke er et fysisk møde, men et skriftligt eller elektronisk møde, skal bestyrelsen sikre, at revisor kan deltage på samme vis som bestyrelsens medlemmer. Da der under alle omstændigheder er tale om et bestyrelsesmøde, er det endvidere et krav, at bestyrelsesprotokollen føres vedrørende det pågældende møde, således at det i protokollen skal indføres, om bestyrelsen godkendte årsrapporten. Det medfører endvidere, at hvis det ikke indføres i bestyrelsesprotokollen, at årsrapporten blev godkendt på årsregnskabsmødet, skal revisor i medfør af den foreslåede § 73 udarbejde en udtalelse om dette. Fondsmyndigheden skal have kopi af denne udtalelse. Det foreslås, at der på årsregnskabsmødet skal fremlægges en årsrapport. Årsregnskabsmødet skal derfor afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrel- sen i henhold til årsregnskabsloven, så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af indleveringsfristen i årsregnskabsloven. Fristen for at indsende årsrapport er for erhvervsdri- vende fonde senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 1. Årsrapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter be- styrelsens godkendelse. Den godkendte årsrapport skal være revideret. Er en årsrapport godkendt på årsregnskabsmødet, men kræver eksempelvis Erhvervsstyrelsen i henhold til årsregnskabsloven, at der udarbejdes en ny, kan den nye årsrapport godkendes på et almindeligt bestyrelsesmøde. På dette møde bør revisoren for fonden ligeledes deltage.
Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.
195
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease