Anbefalingerne udarbejdes af Komitéen for god Selskabsledelse, der er en uafhængig komité med repræsentanter fra de børsnoterede selskaber, investorer, revisorer og rådgiverne. Komi- téen sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen. For de børsnoterede selskaber er det Nasdaq OMX Copenhagen, der kontrollerer, at selska- berne forholder sig til anbefalingerne som led i fondsbørsens kontrol af overholdelsen af sel- skabernes oplysningsforpligtelser. Endvidere har Det finansielle Råd kontrolmulighed i forhold til selskabernes redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabsloven § 107 b. Anbefalingerne er frivillige for de omfattede virksomheder og udtryk for såkaldt »soft law«. Mens regulering ved lov (»hard law«) typisk beskriver en minimumstandard, som sætter ram- merne for selskabers handlemåde, afspejler soft law "best practice" for god virksomhedsledelse og er endvidere kendetegnet ved frivillighed, hvilket giver anbefalingerne den fleksibilitet, der er nødvendig for bl.a. selskaberne eller fondene. "Soft law" er typisk relativt lettere at tilpasse og dermed mere dynamisk end lovgivning, hvilket muliggør, at anbefalingerne til stadighed kan være tidssvarende. Anbefalingernes fleksibilitet er afgørende, idet der inden for god selskabsledelse (og god fonds- ledelse) sjældent findes én rigtig løsning for alle selskaber (eller fonde). Anbefalingerne giver derfor mulighed for, at det enkelte selskab (eller en fond) kan indrette sig optimalt. Fleksibilite- ten er afspejlet i følg eller forklar-princippet, som i Danmark er forankret i årsregnskabslovens § 107 b og i børsreglerne. Princippet betyder, at det enkelte selskab selv afgør, i hvilket omfang det ønsker at efterleve anbefalingerne. Efterlever et selskab ikke en anbefaling, skal det for- klare, hvorfor det har valgt anderledes, og hvordan det i stedet har indrettet sig. Manglende efterlevelse af en anbefaling er således ikke et regelbrud, men udtryk for at selska- bet har valgt at indrette sig på en anden måde end det, der fremgår af anbefalingen. Markedet og ejerne må afgøre, om grunden dertil er acceptabel. Når anbefalinger indføres for andre områder end for de børsnoterede selskaber, eksempelvis som det foreslås for erhvervsdrivende fonde, vil det være andre interessenter, der må definere og afgøre, hvorledes anbefalingerne bedst kan være udtryk for "best practice" inden for områ- det. I kulturinstitutioner vil det typisk være ledelserne i kulturinstitutioner, tilskudsydere, mini- sterier, kommuner og andre med relation til dette område. Et grundlæggende krav for at anbefalinger kan virke, er, at de berørte og involverede parter har en positiv holdning til anbefalingerne, følger udviklingen på området, involverer sig i dialo- gen herom samt grundlæggende er positive over for at følge anbefalingerne. I lyset af det fokus, der er på erhvervsdrivende fonde og deres ledelse, foreslog Erhvervsfonds- udvalget, at der fremover skal være krav om, at bestyrelsen i de erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til de anbefalinger om god fondsledelse, som en kommende Komité for god Fonds- ledelse får til opgave at udstede og efterfølgende skal følge op på.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører Erhvervsfondsudvalgets forslag.
Formålet med Anbefalingerne for god Fondsledelse er at skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde og deres forhold. Bestemmelsen foreslås at omfatte samtlige erhvervsdrivende fonde, hvilket skal ses i sammen- hæng med, at Erhvervsfondsudvalget fandt, at det også i små og mellemstore fonde kan være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen tager stilling til en række overordnede governance-principper
197
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease