som vil kunne bringe fondens eksistens i fare, f.eks. ved økonomiske dispositioner af stor øko- nomisk betydning og risiko. I medfør af den gældende § 21, stk. 3, er der blandt andet givet samtykke til, at en fond fik ændret ejerforholdet til et datterselskab, således at datterselskabet kunne få tilført kapital fra en anden investor. Den foreslåede bestemmelse kan på tilsvarende vis eksempelvis anvendes i tilfælde, hvor fon- dens underliggende selskab har behov for en ekstern investor i en kortere periode på f.eks. tre til fem år, således at det er relevant at benytte muligheden for fondsmyndighedens samtykke. En forudsætning for samtykke er, at dispositionen kan ske inden for vedtægtens rammer. I tilfælde, hvor der er behov for mere omfattende strukturelle tilpasninger uden at fondens bestemmende indflydelse mistes, kan det ligeledes være relevant at indhente fondsmyndighe- dens samtykke, hvis dispositionen medfører en drastisk ændring af fondens aktiviteter, økono- miske risici, og størrelse m.v. Muligheden for et samtykke fra fondsmyndigheden afhænger af vedtægtens konkrete formulering og fondens økonomiske forhold. Hvis der skal etableres en anden organisatorisk tilknytning til datterselskabet eller koncernen, fordi der skal tilføres kapi- tal udefra, og fonden vedvarende ikke kan følge vedtægtens krav til ejerskabet, er udgangs- punktet, at en sådan ændring i forholdene vil kræve en formålsændring efter den foreslåede § 89. Konkret vil fondsmyndigheden i forbindelse med en anmodning om samtykke til en ekstraordi- nær disposition typisk anmode om en redegørelse fra bestyrelsen om fondens økonomiske stil- ling samt udtalelse fra fondens revisor i tilknytning hertil om fondens økonomiske muligheder. I overvejelserne om, hvorvidt samtykke skal gives til dispositionen, vil der også skulle indgå, om fonden realistisk kan komme tilbage til udgangspositionen fra før den ekstraordinære disposi- tion. Hvis dette ikke er realistisk, vil det i stedet være en mulig vedtægtsændring, der afspejler de faktiske forhold, der kan være behov for. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, hvorvidt ændringen nødvendiggør en formålsændring, som det er sværere at få samtykke til, end hvis det er andre vedtægtsbestemmelser, der er til hinder for strukturændringen, jf. be- mærkningerne til den foreslåede § 89, stk. 2. Uanset at bestyrelsen ønsker at beslutte en disposition, som formelt set kan rummes inden for vedtægten, kan der i nogle tilfælde være tale om at udsætte fondens formue for væsentlige økonomiske risici, således at dispositionen af denne grund er af ekstraordinær karakter. På baggrund af Erhvervsfondsudvalgets drøftelser og ønske om kodificering af praksis i loven fo- reslås det derfor præciseret i den foreslåede bestemmelses sidste led, at bestemmelsen også gælder i situationer, hvor bestyrelsen vil træffe ekstraordinære økonomiske dispositioner, som i forhold til fondens sædvanlige aktivsammensætning og økonomiske risikoprofil er af ekstra- ordinær karakter, og som kan bringe fondens fortsatte eksistens i fare. Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at fondsmyndigheden skal foretage forretningsmæs- sige skøn – det er alene bestyrelsens ansvar. Fra Erhvervsstyrelsens praksis kendes eksempler på, at en bestyrelse har besluttet at foretage drastiske ændringer i fondens aktivsammensæt- ning fra relativt forsigtige aktiver til meget risikofyldte og gearede investeringer, som bragte fondens formue i en risikabel og farefuld eksponering, der medførte øget risiko for, hvorvidt fonden ved tab på engagementerne kunne fortsætte. Det er ikke alle ekstraordinære dispositioner, som bestyrelsen foretager sig, som fondsmyndig- heden kan og skal meddele samtykke til. Ved anvendelse af bestemmelsen skal
201
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease