§ 64
Medarbejderrepræsentation
Medarbejderrepræsentation
Gældende bestemmelse
§ 64. De i selskabsloven og i henhold til denne fastsatte regler om medarbejderes valg af be- styrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens dat- tervirksomheder. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, deltager kun i be- handlingen af spørgsmål, som ikke vedrører erhvervsvirksomheden, hvis dette er bestemt i vedtægten. I det omfang nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af medarbejderne, ikke i udpegningen, medmindre andet er bestemt i vedtægten. Stk. 2. Hvor de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i behandlingen, medregnes de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til en beslutning kræves, at et bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrel- sen er til stede. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for selskabs- og koncernrepræsenta- tion i erhvervsdrivende fonde.
Lovbemærkninger
Den foreslåede regel svarer til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 22, stk. 1 og 2, om medarbejderrepræsentation. I henhold til den foreslåede bestemmelse finder de i selskabsloven og de i henhold til denne lov fastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer tilsvarende anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. Det betyder, at både bestemmelserne om medarbejderrepræsentation i selskabslovens kapitel 8 og i selskabslovens § 120 finder an- vendelse. Det vil bl.a. sige, at de vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer skal udgøre fler- tallet af medlemmerne i bestyrelsen. Reglerne om medarbejderrepræsentation i kapitalselskaber blev ændret ved selskabsloven i 2009. Som udgangspunkt blev de tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og reglerne udstedt i medfør af disse love bevaret, men samtidig blev der givet mulighed for, at hovedparten af de konkrete regler kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere for at give mest mulig fleksibilitet til danske virksomheder. Hvis der ikke kan opnås enighed, falder man tilbage på de eksisterende regler. I selskabslovens § 141, stk. 3, blev der endvidere givet mulighed for, at generalforsamlingen i et kapitalselskab kan beslutte at lade medarbejdere i et eller flere udenlandske datterselskaber deltage i valget ved koncernrepræsentation, dvs. til moderselskabets ledelse. Der gælder dog den begrænsning, at der altid skal være mindst én dansk-valgt repræsentant, henholdsvis to, hvis de danske medarbejdere udgør mere end 1/10 af det samlede antal medarbejdere i kon- cernen. Deloittes undersøgelse om erhvervsdrivende fonde fra september 2012 viser, at der i 3,9 pct. af de erhvervsdrivende fonde er registreret en eller flere medarbejderrepræsentanter sammen- lignet med 3,0 pct. i aktieselskaber og 0,3 pct. i anpartsselskaber.
208
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease