på disse områder, og har eventuelt i vedtægten fastsat bestemmelser om bestyrelsens sam- mensætning under hensyn til fondens almennyttige, videnskabelige etc. uddelingsformål. Det foreslås i stk. 1, 3. pkt. , at videreføre, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke – medmindre vedtægten bestemmer andet – deltager i bestyrelsens udpegning af nye bestyrel- sesmedlemmer, der ikke er valgt af medarbejderne. Dette skyldes, at der ellers ville tilkomme disse medlemmer en indflydelse på andre dele af bestyrelsens sammensætning end de medar- bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvilket ville gå ud over formålet med medarbejderrepræ- sentationen. De interessegrupper, der i øvrigt er repræsenteret i bestyrelsen, har omvendt ikke indflydelse på valget af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Som konsekvens af, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke deltager i bestyrel- sens behandling af visse spørgsmål, er det i stk. 2 præciseret, at de pågældende bestyrelses- medlemmer ikke medregnes ved opgørelsen af, om bestyrelsen er beslutningsdygtig, når det kræves, at et bestemt antal eller en bestemt del af medlemmerne er til stede. Det er sjældent, at Erhvervsstyrelsen har fået henvendelser om afgrænsningen af de medar- bejdervalgte bestyrelsesmedlemmers kompetence. Fra Erhvervsstyrelsens praksis i forhold til bestemmelsen i relation til den gældende lov kan det nævnes, at ændring af tegningsreglen i vedtægten, bestyrelsens konstitution med valg af formand og eventuel næstformand, udpeg- ning af ledelsen i dattervirksomheder og godkendelse af fondens samlede årsregnskab er be- slutninger, som de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer deltager i. Derimod er spørgs- målet om ændring af antallet af de vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer et emne, som Erhvervsstyrelsen har vurderet alene tilkommer de vedtægtsudpegede medlemmer at afgøre. Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre herpå. Det bemærkes, at når der er tale om beslutninger, som vedrører fondens erhvervsvirksomhed, vil vedtægtens eventuelle særlige majoritets- og quorumkrav omfatte bestyrelsen i sin helhed, herunder også de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Reglerne om medarbejderrepræsentation i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 22 gælder ikke for moderfonde, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed, jf. den gældende bestemmelses stk. 3. Den gældende § 22, stk. 3, hvorefter reglerne om medarbejderrepræsentation blev afskåret i disse såkaldte "bladfonde", blev indsat ved lov nr. 350 af 6. juni 1991. Baggrunden for undtagelsen for bladfonde var, at fondsdannelser inden for dagspressen indtog en særstilling i forhold til de øvrige erhvervsdrivende fonde derved, at deres hovedformål kun kan tilgodeses under forud- sætning af en vidtrækkende uafhængighed af private, erhvervsmæssige, organisatoriske og offentlige interesser. Anvendelsen af den gældende § 22, stk. 3, har i praksis været yderst begrænset. Erhvervsfondsudvalget foreslog, at undtagelsen fra medarbejderrepræsentation i bladfonde ikke videreføres. Det vurderes, at der ikke er væsentlige argumenter, der kan begrunde, at disse fonde på dette punkt skal være undergivet andre regler end andre erhvervsdrivende fonde. Forslaget til § 64 om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indeholder derfor i overens- stemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag ingen særregel for bladfonde. Bladfonde skal således fremover følge de samme regler om medarbejderrepræsentation som andre erhvervs- drivende fonde.
210
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease