Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 67

Kapitaltab

Kapitaltab

Gældende bestemmelse

§ 67. Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes, senest 3 måneder efter at det kon- stateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af grundkapitalen. På bestyrelsesmø- det skal bestyrelsen stille forslag om foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapi- talen, eller stille forslag om opløsning af fonden. Stk. 2. Bestyrelsen kan til opfyldelse af stk. 1 under iagttagelse af §§ 81-86 beslutte at ned- sætte grundkapitalen. Hvis grundkapitalen efter nedsættelse er mindre end det beløb, der er fastsat i § 31, skal bestyrelsen stille forslag om, at fonden opløses. Stk. 3. Bestyrelsen skal senest 2 uger efter afholdelsen af bestyrelsesmøde, jf. stk. 1, ind- sende protokoludskrift fra bestyrelsesmødet, jf. § 53, stk. 4, med en redegørelse for fondens økonomiske stilling til fondsmyndigheden. Stk. 4. Indkaldes der ikke til bestyrelsesmøde, eller beslutter bestyrelsen ikke at berigtige fon- dens kapitalforhold efter stk. 1, og sker dette ikke inden for en af fondsmyndigheden fastsat frist, foranlediger fondsmyndigheden fonden tvangsopløst efter reglerne i §§ 115-117.

Lovbemærkninger

Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der i loven indsættes en bestemmelse om kapitaltab, som viderefører de bestemmelser, som fremgår af den gældende § 12 i opløsningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1064 af 17. november 2011). Forslaget medfører ingen materielle ændrin- ger i retstilstanden. Tilsvarende regler om kapitaltab gælder i henhold til selskabsloven § 119 for kapitalselskaber. De foreslåede regler for erhvervsdrivende fonde er dog på visse punkter skærpede i forhold til selskabsloven, ligesom der ved affattelsen af den foreslåede bestemmelse bl.a. er taget højde for, at fonde i modsætning til kapitalselskaber er selvejende. Den foreslåede regel om kapitaltab gælder uanset størrelsen på grundkapitalen, og berører ikke det forhold, at ledelsen i øvrigt er forpligtet til at sikre, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt i forhold til fondens drift, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fon- dens nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. de i §§ 38 og 42 foreslåede bestemmelser med tilhørende bemærkninger. Efter den foreslåede bestemmelse skal bestyrelsen afholde et bestyrelsesmøde senest tre må- neder efter, at det er konstateret, at fonden har tabt mere end halvdelen af sin grundkapital. På det pågældende bestyrelsesmøde skal bestyrelsen fremsætte forslag, som kan føre til fuld dækning af grundkapitalen. Pligten betyder, at bestyrelsen skal stille de forslag, som den finder påkrævet og kan eksempelvis være tilførsel af nye midler til fonden, eller forslag om retablering ved egen indtjening. Det må antages, at kravet om en forsvarlig ledelse skærpes, når et kapi- taltab er konstateret. Det medfører, at der også påhviler en eventuel direktion en reaktionspligt i tilfælde af kapitaltab. Denne reaktionspligt medfører, at en eventuel direktør skal orientere bestyrelsen om et konstateret kapitaltab. I modsat fald vil den pågældende direktør kunne blive erstatningsansvarlig, jf. den foreslåede § 126, stk. 1 og bemærkningerne hertil.

214

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease