Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 72

Registreringspligt ved ændring af revisor

Gældende bestemmelse

§ 72. Ændringer vedrørende revisor skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1. Stk. 2. En revisor kan afsættes af den, der har udpeget revisoren, eller af fondsmyndigheden. En revisor kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning her- til. Meningsforskelle vedrørende den regnskabsmæssige behandling eller revisionsprocedurer kan ikke anses for et begrundet forhold. Stk. 3. Fratræder revisor, eller ophører revisionen på anden måde, inden revisors hverv udlø- ber, eller skyldes revisorskiftet uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og revisor, skal revi- sor straks meddele dette til fondsmyndigheden. Meddelelsen skal vedlægges en fyldestgø- rende forklaring på årsagen til hvervets ophør.

Lovbemærkninger

Det foreslåede stk. 1 viderefører § 40, stk. 1, nr. 6 i Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendt- gørelse. Pligten til at anmelde revisor fremgår således ikke direkte af loven, men det fremgår af den gældende § 29, stk. 1, at en fonds årsregnskab skal revideres af en godkendt revisor. Ændring af revisor skal foretages på samme måde som andre registreringspligtige forhold. Der henvises til den foreslåede § 13 og bemærkningerne hertil. Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., om, at revisor til enhver tid kan afsættes af den, der har valgt denne, svarer til selskabslovens § 146, stk. 1. Da der ikke i fonde er en generalforsamling, foreslås det at videreføre den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 32, hvorefter fonds- myndigheden har adgang til at afsætte revisor. Der tilsigtes ingen materielle ændringer i rets- tilstanden. Der skal således fortsat foreligge særlige betingelser, herunder eventuelt at revisor ikke læn- gere opfylder betingelserne for at være revisor eller i øvrigt har vist sig uegnet. Fremover vil det dog oftere kunne være en bevæggrund for at afsætte revisor, at denne ikke opfylder sin pligt til at indberette til fondsmyndigheden, da denne forpligtelse, efter ønske fra Erhvervs- fondsudvalget, er skærpet. Fondsmyndighedens afsættelse af en revisor vil eventuelt kunne ske, hvis revisionen af den pågældende fond er mangelfuld, fordi den i kvalitet eller omfang ikke er tilfredsstillende eller bærer præg af, at revisor ikke har et tilstrækkeligt kendskab til den pågældende fond, som re- videres. Disse erfaringer vil fondsmyndigheden typisk gøre sig via det almindelige fondsretlige tilsyn. Erfaringerne kan også komme fra gennemførte kontroller af reviderede regnskaber for den pågældende fond. I overvejelserne vil antallet og arten af påbud, som revisor tidligere har modtaget fra fondsmyndigheden, kunne indgå. En revisor kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Hvis bestyrelsen afsætter revisor, vil begrundelsen afhænge direkte af bestyrelsens reelle bevæggrunde for at afsætte revisor. Hvis revisor er udpeget af andre, skal begrundelsen på samme måde afspejle de reelle bevæggrunde. Den udpegningsbe- rettigede skal i sådanne tilfælde orientere bestyrelsen om sine bevæggrunde, idet det også i

229

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease