Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 75, hvorefter fondsmyndigheden kan påbyde revisor at give oplysninger om fondens forhold. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. I overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslås det i stk. 2, 1. pkt. , at revisor straks skal meddele ikke-uvæsentlige overtrædelser af fondslovgivningen eller vedtægten til fondsmyndigheden. Dette kan f.eks. konstateres som led i revisors løbende revision af årsregn- skabet, eksempelvis ved uanmeldte kasseeftersyn. Den forslåede bestemmelse er en skærpelse i forhold til revisors gældende meddelelsespligt, hvorefter revisor i revisionspåtegningen alene skal oplyse sådanne forhold, hvis der er en begrundet formodning for, at ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Med hensyn til en straks-meddelelse skal det bemærkes, at det kan være vanskeligt at fast- lægge dette begreb helt præcist, men udgangspunktet er, at revisor ikke kan vente flere dage med at indsende meddelelsen til fondsmyndigheden. Revisor har allerede i dag, i henhold til § 7 i Erhvervsstyrelsens erklæringsbekendtgørelse (be- kendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008), pligt til i revisionspåtegningen at give en række supple- rende oplysninger. Revisor skal bl.a. altid oplyse om ikke uvæsentlige overtrædelser af lovgiv- ningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale, ligesom revisor skal give supple- rende oplysninger om en række forhold, som denne bliver bekendt med under sit arbejde, og som giver revisor en begrundet formodning om, at ledelsen kan ifalde erstatnings- eller straf- ansvar. Efter årsregnskabsloven skal årsrapporten forsynet med revisionspåtegning indsendes til Er- hvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets udløb. Det betyder, at fondsmyndig- heden først med en vis forsinkelse bliver bekendt med forhold, som kan have betydning for fondsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomheden. For at sikre et effektiv tilsyn med de erhvervsdrivende fonde foreslås det derfor i overensstem- melse med Erhvervsfondsudvalgets rapport i stk. 2, 2. pkt. , at revisor fremover straks skal give meddelelse til fondsmyndigheden om forhold, som kan have betydning for udøvelse af tilsynet med fondene. Fondsmyndigheden får derved mulighed for hurtigt og effektivt at gribe ind over- for f.eks. ulovlige dispositioner, der har fundet sted. Den foreslåede meddelelsespligt efter stk. 2, 2. pkt., svarer til revisors gældende oplysnings- pligt i Erhvervsstyrelsens erklæringsbekendtgørelse. Der er dog tale om, at revisor straks skal meddele fondsmyndigheden om forholdet, hvilket er en fremrykning af den allerede gældende oplysningspligt. Hvis der er tale om mindre forhold, der kan berigtiges umiddelbart af bestyrelsen, kan besty- relsen efter opfordring fra revisor umiddelbart berigtige forholdet. I så fald skal der ikke ske indberetning til fondsmyndigheden. Sker berigtigelse i sådanne tilfælde ikke inden for rimelig tid, skal revisor foretage underretning. Bestyrelsen har med den foreslåede bestemmelse fortsat mulighed for at afgøre fortolknings- spørgsmål og om nødvendigt inddrage juridiske rådgivere i afgørelsen af fortolkningsspørgs- mål, da det alene er overtrædelse af bestemmelserne i lov om erhvervsdrivende fonde, bestem- melser i medfør heraf eller vedtægten, som skal meddeles til fondsmyndigheden. En mulig be- slutning om at foretage en given disposition vil ikke skulle indberettes, så længe den ikke er truffet. Det vil således som hidtil altid være tilrådeligt, at en bestyrelse ved tvivlsspørgsmål

238

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease