Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Kapitel 9 Uddelinger og anden kapitalafgang m.v.

§ 76

Kapitalafgang

Gældende bestemmelse

§ 76. Afgang af en erhvervsdrivende fonds midler kan kun finde sted som

1) uddeling, jf. §§ 77-79, eller 2) kapitalnedsættelse, jf. §§ 81-86.

Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at kapitalafgangen ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til fondens og i moderfonde koncernens økonomiske stilling, og ikke sker til skade for fonden eller dens kreditorer, jf. § 38, stk. 1, nr. 5. Bestyrelsen er desuden an- svarlig for, at der efter kapitalafgangen er dækning for grundkapitalen og de reserver, der er bundne i henhold til lov eller vedtægt.

Lovbemærkninger

I forbindelse med udarbejdelsen af selskabsloven blev det vurderet, at det ville være hensigts- mæssigt at samle bestemmelserne om de forskellige former for kapitalafgang i et kapitel i lo- ven. Det førte til, at selskabslovens kapitel 11 omhandler alle former for kapitalafgang. Erhvervsfondsudvalget vurderede på tilsvarende vis, at det vil være hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om uddelinger og anden kapitalafgang i et kapitel.

Forslaget til kapitel 9 svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.

Det foreslås i forlængelse af forslaget om et samlet kapitel om uddelinger og anden kapitalaf- gang, at der indsættes en bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde, der opregner de for- skellige kapitalafgangsformer. Selskabslovens § 179 opregner på tilsvarende vis de forskellige kapitalafgangsformer, der er i et kapitalselskab. Det foreslås i stk. 1 , at kapitalafgangsformerne i en erhvervsdrivende fond fortsat skal være uddelinger og kapitalnedsættelser. Der er ikke andre kapitalafgangsformer i en erhvervsdri- vende fond. Reglerne om uddeling omfatter også andre former for økonomiske begunstigelser end traditi- onelle udbetalinger af kontanter eller formuegoder fra fonden. Situationer, hvor en fond f.eks. køber aktiver eller serviceydelser til en pris over markedsprisen, kan efter omstændighederne være omfattet af bestemmelserne om uddeling og vil i givet fald skulle behandles som sådan og derfor også opfylde de krav, der er til sådanne. Tilsvarende gælder, hvis en fond yder et lån på favorable rentevilkår, og hvor den aftalte rente på lånet eksempelvis er lavere end markedsrenten. I sådanne tilfælde vil den herved opståede renteforskel udgøre en uddeling fra fonden. Det samme gælder, hvis fonden udlejer en lejlighed til under markedslejen. I den situation vil forskellen mellem markedslejen og den leje, som leje- ren betaler, udgøre en uddeling og skal fremgå af årsregnskabet som en sådan. Ved uddeling af andre goder end likvider må der foretages en beregning af uddelingernes øko- nomiske værdi, således at denne kan præsenteres i overskudsfordelingen.

243

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease