rette modtagere, der får udbetalt det løbende driftsoverskud henholdsvis likvidationsprove- nuet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de uddelingsberettigede ikke har retskrav på uddelin- ger, hvis fonden af den ene eller anden årsag ophører med ydelserne, uanset at de pågældende måske har været vant til at modtage beløb år for år. Først når bestyrelsen har besluttet og over for den pågældende modtager af uddelingen har tilkendegivet ydelsen, opstår der et retskrav for den pågældende uddelingsberettigede efter dansk rets almindelige regler. Hvis det fremgår af vedtægten, at der er flere uddelingsformål og dermed flere uddelingsbe- rettigede, må der ikke over en årrække ske en ensidig begunstigelse af det ene område på be- kostning af de øvrige angivne områder. Over en given tidsperiode skal der således være en rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsberettigede. Bestyrelsen er således ansvarlig for at sikre uddeling til samtlige uddelingsformål, og at der ikke konsekvent uddeles til nogen på bekostning af andre. Uddelinger skal fremgå af årsregnskabet som uddeling i overskudsdisponeringen under resul- tatopgørelsen, jf. den foreslåede præcisering af årsregnskabslovens § 49, stk. 4, jf. den fore- slåede § 134, nr. 1, samt fremgå af eventuelle legatarfortegnelser eller lignende, jf. også den foreslåede § 80 og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.
247
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease