overskud og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægt, med fradrag af overført underskud. Som eksempel på bundne reserver kan nævnes grundkapitalen samt reserven om- fattet af årsregnskabslovens § 43 a (reserve for opskrivning efter indre værdis metode). Henvisningen til reserver, der er bundet i henhold til lov, gælder fortsat reserver, der er bundne i henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler. I det omfang, der kommer andre lovbestemte regler om bundne reserver i årsregnskabsloven eller anden lovgivning, vil disse blive omfattet af bestemmelsen. Den gældende bestemmelse om, at reserver, der er bundne i henhold til vedtægten, ikke kan benyttes til uddelinger, foreslås ligeledes videreført. Når opregningen af konkrete bundne reserver ikke længere er medtaget i lovteksten, er det for at sikre, at der ikke opstår uoverensstemmelse mellem eksempelvis bestemmelser i årsregn- skabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde. Bestyrelsen er til enhver tid ansvarlig for, at der efter en uddeling er dækning for de reserver, der følger af vedtægten og lov, eksempelvis årsregnskabsloven. Uddelingen skal være forsvar- lig i forhold til fondens økonomiske stilling. Det faktum, at det fremgår af årsrapporten, at der er frie reserver, der kan anvendes til udde- ling, kan ikke isoleret set tages til udtryk for, at det vil være forsvarligt at foretage en uddeling. Bestyrelsen skal løbende vurdere fondens økonomiske stilling. Bestyrelsesmedlemmerne har således pligt til konkret at vurdere, om fondens økonomiske stilling i tiden mellem regnskabs- årets afslutning og datoen for uddelingen er forringet i et sådant omfang, at uddelingen ikke er forsvarlig. Bestyrelsen skal ikke alene tage hensyn til indtrufne begivenheder frem til datoen for godken- delsen af årsregnskabet, men også til den forventede fremtidige udvikling. Likviditet er ikke en betingelse for uddelinger. En fond med reserver, der kan anvendes til ud- delinger, kan således optage lån til brug for en uddeling, eksempelvis i fondens hidtil ubelånte ejendomme. Det forudsætter dog, at de øvrige betingelser for uddelingen er opfyldt, herunder forsvarlighedsvurderingen. Vurdering af fondens fremtidige likviditet er en del af forsvarlig- hedsvurderingen. Koncernregnskabet anvendes ikke ved beregning af de midler, der kan anvendes til uddelinger. Uddelinger fra en moderfond vil således basere sig på moderfondens eget årsregnskab, der kan afvige væsentligt fra koncernregnskabet. Koncernregnskabet kan imidlertid have betydning for, hvorvidt en moderfonds uddelinger er forsvarlige, idet kapitalafgang i disse tilfælde ikke må overstige, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til koncernens økonomiske stilling. Koncernens økonomiske stilling kan således føre til, at der ikke er mulighed for uddelinger eller kun mulighed for en mindre uddeling, end moderfondens årsregnskab isoleret set giver mulig- hed for. Ved en moderfonds vurdering af, hvorvidt der forsvarligt kan uddeles, skal der således tages hensyn til koncernens økonomiske stilling som helhed, herunder størrelsen af den sam- lede egenkapital og de reserver, der kan anvendes til uddeling, når det skal sikres, at uddelingen vil være forsvarlig. Aktie- og anpartsselskaber fik i 2004 mulighed for at udbetale såkaldt ekstraordinært udbytte og denne mulighed blev videreført i selskabsloven i 2009.
249
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease