efterfølgende uddeles til et hospital i stedet for, at fonden uddeler et kontantbeløb til hospita- let, som så selv indkøber scanneren. Det foreslås derfor, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse om uddeling af andre værdier end kontanter. Det foreslås endvidere, at de beskyttelsesgarantier, der stilles i selskabsloven ved udbetaling af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter, dvs. en vurderings- beretning, medmindre der er tale om udlodning af aktiver, hvor vurderingsberetningen kan er- stattes med en ledelsesredegørelse, skal iagttages. Det foreslås som følge heraf i stk. 6, 1. pkt. , at hvis en uddeling sker i andre værdier end kon- tanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. den foreslåede § 33. Efter det foreslåede stk. 6, 2. pkt. , skal det i vurderingsmandens erklæring ved uddelinger af andre værdier end kontanter angives, at uddelingsbeløbet svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles, da det er vigtigt at få afklaret, at der ikke er flere midler, der afgår fra fonden, end det bestyrelsen har truffet beslutning om. En vurderingsberetning ved en uddeling af andre værdier end kontanter er, hvis den udarbejdes af revisor, en revisorerklæring med høj grad af sikkerhed. Det foreslås desuden, at det skal være muligt at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsberet- ning fra en uvildig vurderingsmand, hvis der sker uddeling af aktier optaget til handel på et reguleret marked eller aktiver, hvis værdi kan siges at være objektivt godtgjort på en forsvarlig måde, og hvis bestyrelsen i fonden i stedet udarbejder en erklæring om indskuddet og indsen- der den til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system. For en nærmere beskrivelse af reglen og afgrænsning af den relevante gruppe aktiver henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 34.
Det er aktivets markedsværdi, der skal kunne rummes inden for det konkrete uddelingsbeløb.
Hvis en uddeling af andre værdier end kontanter sker ved anvendelse af midlerne efter det foreslåede stk. 2, skal alle gevinster og tab, som opstår som følge af uddelingen, indarbejdes i mellembalancen, hvis der udarbejdes en sådan, og indgå i vurderingen af, om der er tilstræk- keligt med midler til at gennemføre uddelingen. Der skal således eksempelvis tages højde for en eventuel gevinst, der bliver realiseret som led i uddelingen, som følge af, at aktivets dags- værdi overstiger den bogførte værdi og den skat, som uddelingen medfører. Tallene kan ikke præsenteres i et tillæg til balancen, men skal indgå direkte i balancen, som godkendes af besty- relsen, og skal være gennemgået af revision. Hvis uddelingen sker ved anvendelse af midlerne reguleret i stk. 1, skal der først tages højde for de gevinster, der realiseres ved uddelingen, i årsrapporten for den regnskabsperiode, hvori uddelingen gennemføres. Hvis bestyrelsen udarbejder og indsender en erklæring til Erhvervsstyrelsen som registrerings- myndighed efter reglerne i den foreslåede § 34, stk. 2 og 3, er der ikke pligt til at indhente vurderingsberetning ved uddeling af aktiver, jf. det foreslåede stk. 6, 3. pkt . Bestyrelsen skal offentliggøre erklæringen i Erhvervsstyrelsens it-system senest to uger efter beslutningen om uddelingen, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt . Hvis det er en bestående virksomhed, der uddeles, skal vurderingsberetningen indeholde en balance efter stk. 3, og dette gælder, uanset om det er en vurderingsmand, der udarbejder en egentlig vurderingsberetning, eller om bestyrelsen har erstattet vurderingsberetningen med en ledelsesredegørelse. Det bemærkes, at en sådan uddeling skal kunne rummes inden for
251
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease