Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

§ 83

Kapitalnedsættelse ved uddeling af andre værdier end kontanter Kapitalnedsættelse ved uddeling af andre værdier end kontanter

Gældende bestemmelse

§ 83. Sker en kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter, skal der på be- slutningstidspunktet foreligge en vurderingsberetning, jf. § 33. Det skal i vurderingsmandens erklæring angives, at kapitalnedsættelsesbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der uddeles. Hvis bestyrelsen udarbejder og indsender en erklæring efter reglerne i § 34, stk. 2, er der ikke pligt til at indhente vurderingsberetning ved uddeling af aktiver som omtalt i § 34, stk. 1. Bestyrelsen skal offentliggøre erklæringen i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 12, stk. 3, senest 2 uger efter beslutningen om uddelin- gen. Balancen efter § 33, stk. 4, udarbejdes som en overdragelsesbalance for den overdragne virksomhed.

Lovbemærkninger

Der foreslås indsat en bestemmelse om kapitalnedsættelser, der sker ved uddeling af andre værdier end kontanter. Selskabslovens § 190 indeholder tilsvarende en udtrykkelig bestemmelse om kapitalnedsæt- telse til udbetaling til kapitalejerne ved udlodning af andre værdier end kontanter. Formålet med den foreslåede § 83 er at beskytte kreditorerne. En kapitalnedsættelse i andre værdier end kontanter udgør samme risiko for kreditorerne som en stiftelse eller kapitalforhø- jelse i værdier. Det vurderes derfor som hensigtsmæssigt, at der ved en kapitalnedsættelse ved uddeling af andre værdier end kontanter skal ske iagttagelse af de samme beskyttelsesværn som ved stiftelser, jf. de foreslåede §§ 32-34. I den foreslåede § 33, stk. 1, er det præciseret, at vurderingsberetningen skal angive, at ned- sættelsesbeløbet mindst svarer til aktivets værdi. Dette skyldes, at § 33, stk. 1, tager udgangs- punkt i en stiftelsessituation, hvor der indskydes værdier. En vurderingsberetning i forbindelse med uddeling af aktiver har til formål at sikre, at der ikke er flere midler, der afgår fra fonden, end bestyrelsen har truffet beslutning om, hvorfor den skal formuleres anderledes end vurde- ringsberetninger efter § 33, stk. 1. En vurderingsberetning ved en kapitalnedsættelse ved uddeling af andre værdier end kontanter er en revisorerklæring med høj grad af sikkerhed. Det foreslås desuden, at det er muligt at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsberetning fra en uvildig vurderingsmand, hvis der sker uddeling af aktier optaget til handel på et reguleret marked eller aktiver, hvis værdi kan siges at være objektivt godtgjort på en forsvarlig måde, og hvis bestyrelsen i stedet udarbejder en erklæring om indskuddet og indsender den til offentlig- gørelse i Erhvervsstyrelsens it-system. For en nærmere beskrivelse af bestemmelserne og af- grænsning af den relevante gruppe aktiver henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 34.

Bestemmelsens 4. pkt., strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.

262

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease