Det foreslås ikke at videreføre den gældende § 48, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det kan tillades, at en fond sammenlægges med andre erhvervsdrivende fonde eller opløses. Baggrunden er, at der foreslås indsat et særskilt kapitel om fusion samt et kapitel om opløsning af erhvervsdri- vende fonde, jf. forslaget til kapitel 11 og 12. I forhold til muligheden for sammenlægning af en erhvervsdrivende fond med en ikke-erhvervs- drivende fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger fandt Erhvervsfondsudvalget, at denne situation behandles som en vedtægtsændring. I overensstemmelse hermed foreslås det præciseret i det foreslåede stk. 1, 2. pkt ., at sammenlægningen af en erhvervsdrivende fond med en ikke-erhvervsdrivende fond anses for en vedtægtsændring. Det forudsættes derfor, at Civilstyrelsen som fondsmyndighed for den ikke-erhvervsdrivende fond giver samtykke til sam- menlægningen, samt at Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen som fondsmyndighed for den er- hvervsdrivende fond giver tilladelse til sammenlægningen til den erhvervsdrivende fond. Det vurderes i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport, at der som udgangs- punkt ikke er behov for, at såvel Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed og Civilstyrelsen skal behandle enhver vedtægtsændring. I lighed med, hvad der også er mulighed for i dag, hvor en række vedtægtsændringer alene behandles af fondsmyndigheden, skal det også fremover være sådan, at det er ved ændringer af formål og overskudsanvendelse (uddelingsformål), at Civil- styrelsens samtykke til ændringen skal indhentes. Ved ændring af vedtægtsbestemmelser om formål og uddelinger samt ved bestyrelsens beslut- ning om likvidation fandt Erhvervsfondsudvalget således, at der skal ske en afvejning mellem på den ene side stifterens tilkendegivelser og intentioner med fonden og de bestemmelser, som vedtægten indeholder herom. Dette skal sammenholdes med det erhvervsmæssige sigte med ændringen, som bestyrelsen ønsker. Det vurderes, at den foreslåede model, hvor Civilstyrelsen skal samtykke i disse særlige til- fælde, medfører en balance og sikkerhed for, at de relevante myndigheder inddrages i forbin- delse med bestyrelsens ændringer af disse væsentlige bestemmelser i vedtægten. Den foreslåede § 89 ændrer ikke på, at det fortsat er enhver ændring af vedtægten, der kræver fondsmyndighedens tilladelse, medmindre der er tale om en forhøjelse af grundkapitalen, jf. den foreslåede § 31. Der opereres således ikke med en bagatelgrænse. Vedtægtsændringer kan ikke tillades, medmindre de er velbegrundede. Behovet for vedtægts- ændringen skal være dokumenteret og understøttet af en redegørelse fra bestyrelsen og even- tuelt en udtalelse eller erklæring fra revisor. Det fremgår udtrykkeligt af Betænkning om fonde, nr. 970/1982, at der med den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 48, om ændring af vedtægten, var tiltænkt en vis smidiggørelse i forhold til tidligere tiders såkaldte permutationspraksis. Vedtægtsændringer skal således ikke nødvendigvis udspringe af ændrede forhold, der gør, at vedtægten ikke kan efterleves eller er blevet åbenbart uhensigtsmæssig. Der må samtidig kunne tages hensyn til, at erhvervsdrivende fonde er erhvervsvirksomheder, hvilket i visse situationer gør det nødvendigt, at disse fonde har mulighed for at tilpasse sig til ændrede konkurrencevilkår, finansieringsbehov m.v. Det vil fortsat være mest vanskeligt at få tilladelse til ændring af formål. Efter gældende praksis kan der i overensstemmelse med lovens forarbejder meddeles tilladelse til en ændring af formålet, hvis formålet ikke, eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt. Hertil kommer, at der ved formålsændring er krav om, at der skal være nær sammenhæng mel- lem de oprindelige formål, der er udtryk for stifters vilje, og det ændrede formål, ligesom en
274
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease