Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Lovbemærkninger

Kapitel 9 i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde har overskriften »Ændring af vedtæg- ten mv.« Kapitlet omhandler både vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond. Erhvervsfondsudvalget foreslog, at reglerne om vedtægtsændring, fusion, opløsning og over- gang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond blev opdelt i fire særskilte kapit- ler. Baggrunden er, at Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der indsættes en række udfyldende eller nye bestemmelser om fusion, opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikke- erhvervsdrivende fond, og at en ny kapitelinddeling ville medvirke til et bedre overblik i loven. Det foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag, at reglerne om fusion samles i et nyt kapitel 11. Den foreslåede bestemmelse indeholder overordnede regler om erhvervsdrivende fondes mu- lighed for at fusionere med andre erhvervsdrivende fonde. Forslaget er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag, idet det dog i stk. 6 og 7 er foreslået præciseret, hvad der gælder for fonde, der er under tvangsopløsning eller konkurs. Selskabsloven indeholder tilsvarende bestemmelser. Det foreslåede stk. 1 viderefører den eksisterende mulighed for, at en erhvervsdrivende fond kan fusionere med en anden erhvervsdrivende fond. Fusionen sker ved universalsuccession, dvs. enten ved at den eller de ophørende fonde, der deltager i fusionen, opløses uden likvidation ved overdragelse af fondens aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende fond, der deltager i fusionen (uegentlig fusion), eller ved sammensmeltning af de deltagende fonde til en ny fond, der opstår som led i fusionen (egentlig fusion), uden at der kræves kreditorernes sam- tykke. Muligheden for fusion af erhvervsdrivende fonde følger i dag af kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 1064 af 17. november 2011 om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdri- vende fonde (opløsningsbekendtgørelsen). Ordvalget i det foreslåede stk. 1 er tilpasset ordval- get i selskabslovens § 236 om fusion. Det foreslåede stk. 2 fastslår de materielle kriterier for, at en erhvervsdrivende fond kan ophøre ved fusion med en eller flere andre erhvervsdrivende fonde. Det er foreslået, at en fond vil kunne ophøre ved fusion med en anden fond, hvis den fortsættende fonds formål er beslægtet med den ophørende fonds formål, og hvis den ophørende fonds formål enten vil blive væsentligt bedre varetaget ved fusionen, eller hvis formålet ikke længere eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt. Kriteriet om, at de fusionerende fonde skal have beslægtede formål, svarer til anvendelsesom- rådet for den gældende bestemmelse i § 1, nr. 10, i bekendtgørelse nr. 1107 af 30. november 2011 om visse vedtægtsændringer for erhvervsdrivende fonde, der i dag afgrænser, hvilke fu- sioner mellem fonde, som fondsmyndigheden kan give tilladelse til uden Justitsministeriets samtykke. Fondsmyndigheden kan stille krav om, at formålet i den fortsættende fond omfatter formålet i den ophørende fond i et sådant omfang, at der i forbindelse med fusionen ikke sker væsentlige indskrænkninger i formålet eller i de uddelingsberettigedes rettigheder i den ophørende fond. Dette skal bestyrelsen nærmere redegøre for i den fælles fusionsredegørelse overfor fonds- myndigheden. Hvis det for at opfylde kravet om, at fondenes formål skal være beslægtede, er

278

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease