bør de øvrige nuværende krav i opløsningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2-4, som foreslås videre- ført i § 119, ikke opfyldes, idet fonden netop ikke skal genoptages men ophører på anden vis. Dette svarer til reglerne for kapitalselskaber, jf. selskabslovens § 246. Tilsvarende gælder for en fond, der er i likvidation, og som ønsker at hæve likvidationen for i stedet at indgå i en fusion som fortsættende fond. Derimod vil der ved fusion af en fond i likvi- dation gælde de samme krav som ved genoptagelse. Det vil sige, at fonden skal leve op til ved- tægtens og lovens krav om bl.a. kapital, ledelse og revisor. Herefter vil der ikke være nogen grund til, at de almindelige regler om genoptagelse skal gælde, når en likvidation hæves som direkte følge af en fusion. Har et ønske om at hæve en likvidation derimod ikke nogen direkte sammenhæng med en konkret fusion, gælder de almindelige regler om genoptagelse. Det er hjemlet direkte i selskabslovens § 228, at et kapitalselskab under tvangsopløsning eller under konkurs kan deltage i en fusion. Det foreslås på denne baggrund, at det også i lov om erhvervsdrivende fonde præciseres, hvad retsstillingen er for fusion af fonde, hvoraf en eller flere af fondene er under tvangsopløsning. I det foreslåede stk. 7, 1. pkt., er det foreslået, at skifteretten eller en af skifteretten udnævnt likvidator med fondsmyndighedens tilladelse kan beslutte eller tiltræde, at en fond under tvangsopløsning kan deltage i en fusion som ophørende eller fortsættende fond. Præciseringen af beslutningskompetencen er i overensstemmelse med den foreslåede § 117, stk. 2. I lighed med de foreslåede bestemmelser om fusion af en fond i likvidation, jf. det foreslåede stk. 6, foreslås det i stk. 7, 2. pkt. , præciseret, at hvis fonden skal være den fortsættende fond i fusionen, vil det være et krav, for at fondsmyndigheden kan give tilladelse til fusionen, jf. den foreslåede § 96, at fonden opfylder vedtægtens og lovens krav om bl.a. ledelse, kapital og revisor. Da disse bestemmelser reelt svarer til kravene til en genoptagelse, er det i det foreslåede stk. 7, 3. pkt., præciseret, at reglerne om genoptagelse i den foreslåede § 119 ikke finder anven- delse på en ophævelse af en tvangsopløsning, der sker som følge af, at fonden deltager i en fusion. Det er foreslået at gælde for både en ophørende og en fortsættende fond. Dette er en forskel i forhold til selskabslovens regler, hvorefter det er et krav, for at et selskab under tvangsopløsning kan deltage i en fusion som det fortsættende selskab, at kapitalejerne senest samtidig med beslutningen om fusion træffer beslutning om at genoptage selskabet. Ligesom i selskabslovens § 233 foreslås det også i lov om erhvervsdrivende fonde præciseret, at en fond under konkurs kan deltage i en fusion, men alene som den ophørende fond. Som det er foreslået i stk. 8 kræver det, at kurator beslutter eller tiltræder fusionen. Samtidig skal fondsmyndigheden for den fortsættende fond tillade, at fonden i konkurs deltager i fusionen. Det må anses for at være meget få situationer, hvor en sådan fusion vil blive tilladt af fonds- myndigheden. Der må f. eks. kunne dokumenteres, at fonden i konkurs har en aftale eller anden ordning med kreditorerne, således at den fortsættende fond ikke overtager gæld i forbindelse med fusionen.
281
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease