§ 112
Likvidators opgaver Likvidators opgaver, herunder redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen
Gældende bestemmelse
§ 112. Likvidator skal sikre den erhvervsdrivende fonds anliggender under likvidationen og sørge for at realisere fondens aktiver og indfri fondens forpligtelser. Fondens virksomhed kan af likvidator udelukkende fortsættes i den udstrækning, som er nødvendig for en rimelig afvik- ling af fonden. Stk. 2. Likvidator skal have kendskab til den erhvervsdrivende fonds virksomhed eller fonds- retlige forhold, som er tilstrækkelige til at løfte opgaven i forhold til dennes art og omfang. Stk. 3. Likvidator skal snarest efter sin udpegning afgive en redegørelse til fondsmyndigheden for de vigtigste årsager til likvidationen, herunder angive, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgelse.
Lovbemærkninger
Det foreslås i stk. 1 at indsætte konkrete bestemmelser om likvidators opgaver i en fond under likvidation. De foreslåede regler svarer til, hvad der hidtil har været antaget i praksis, men har ikke fremgået direkte af den gældende lov. Der findes ikke tilsvarende regler i selskabsloven. Det er likvidators opgave at realisere fondens aktiver med henblik på fondens opløsning, at opgøre og afvikle dens forpligtelser og derigennem at omsætte fondens driftsmidler og øvrige aktiver til en kontantformue, der under iagttagelse af lovens forskrifter og fondens vedtægt kan uddeles til de formål, der skal begunstiges ved fondens opløsning. I henhold til det foreslåede stk. 1, 2. pkt. , kan likvidator kun fortsætte fondens virksomhed i en periode, som anses for nødvendig i forhold til en fornuftig afvikling af fonden. Hvis det viser sig, at fonden ikke bør likvideres, skal likvidator i henhold til den foreslåede § 119 sørge for, at fonden træder ud af likvidationen og i virksomhed igen. I stk. 2 foreslås det, at likvidator skal have kendskab til den erhvervsdrivende fonds virksomhed eller fondsretlige forhold, som er tilstrækkelige til at løfte opgaven i forhold til dennes art og omfang. Da fonde er selvejende er der ingen ejere, som kan stille spørgsmål til afviklingen og det realiserede likvidationsprovenu. Det vurderes derfor for hensigtsmæssigt, at likvidator i erhvervsdrivende fonde har særlige kundskaber, som gør dem egnede til denne opgave. Likvidator skal i henhold til det foreslåede stk. 3 afgive en redegørelse for de vigtigste årsager til fondens likvidation, herunder foretage en undersøgelse af, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgelse af fondens ledelse. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 3 i opløsningsbekendtgørelsen. Der stilles ingen særlige formkrav til likvidators redegørelse, men den skal være skriftlig og skal indsendes til fondsmyndigheden snarest muligt efter likvidators udpegning. Likvidator kan således ikke vente med at indsende sin redegørelse til tre måneders perioden i § 110, stk. 1, er udløbet.
318
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease