Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

ikke en sådan udpegning, foretages udpegningen af det nye bestyrelsesmedlem af fondsmyn- digheden, jf. § 16, stk. 2. En tilsvarende bestemmelse vedrørende revisor fremgår af den gældende lovs § 29. Alle er- hvervsdrivende fonde skal således have mindst en revisor, som skal være en godkendt revisor, hvilket vil sige statsautoriseret eller registreret revisor. Har bestyrelsen ikke udpeget mindst én revisor, kan fondsmyndigheden i henhold til § 29, stk. 2, udpege en revisor, når manglen opdages. De gældende bestemmelser i § 16, stk. 2, og § 29, stk. 2, der foreslås videreført som henholds- vis § 47, stk. 2 og § 69, stk. 2, indebærer alene en ret for fondsmyndigheden til at udpege et bestyrelsesmedlem eller en revisor. Fondsmyndigheden er således ikke forpligtet hertil. Hvis bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond ikke opfylder kravene i loven og eventuelle supple- rende krav i vedtægten for den konkrete fond, og fondsmyndigheden vurderer, at det mest hensigtsmæssige i det konkrete tilfælde vil være en tvangsopløsning af fonden, kan Erhvervs- styrelsen som registreringsmyndighed anmode skifteretten om at opløse fonden. Det skal til- stræbes, at en erhvervsdrivende fond så vidt muligt videreføres, hvis fonden i øvrigt er leve- dygtig. I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 3 , som viderefører den gældende § 14, stk. 1, nr. 2, i opløsningsbekendtgørelsen, kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed vælge at an- mode skifteretten om at tvangsopløse fonden, hvis den ikke har det hjemsted, som er foreskre- vet i loven eller fondens vedtægt. Det foreslås i § 27, stk. 1, at den gældende § 7, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, æn- dres, således at en fond fremover ikke skal angive hjemstedskommunen i fondens vedtægt. Det er dog fortsat et krav, at en fond skal have registreret en hjemstedsadresse, så fondsmyndig- heden eller Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan komme i kontakt med fondens ledelse. Hvis fonden ikke har et hjemsted, som foreskrevet i loven eller fondens vedtægt, fore- slås det, at Erhvervsstyrelsen kan vælge at anmode skifteretten på fondens sidst kendte hjem- sted, om at opløse fonden. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 27, stk. 1, om fon- des hjemsted. I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 4 , som viderefører den gældende § 14, stk. 1, nr. 2, i opløsningsbekendtgørelsen, kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed vælge at an- mode skifteretten på fondens hjemsted om at tvangsopløse fonden, hvis fondens bestyrelse ikke træffer en påkrævet beslutning om opløsning, som følge af enten kapitaltab, jf. forslaget til § 67, stk. 4, eller beslutning om opløsning i forlængelse af en gennemført granskning, jf. forslagets § 118, stk. 2. Det følger således af de to bestemmelser, at fondens bestyrelse har en pligt til at træffe beslut- ning om opløsning af fonden. Hvis fondens bestyrelse ikke træffer denne beslutning, kan fonds- myndigheden vælge at iværksætte en tvangsopløsning, hvilket sker ved, at fondsmyndigheden retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed og anmoder om, at den konkrete fond sendes til tvangsopløsning i skifteretten, således at det bliver registreret i Er- hvervsstyrelsens it-system, at fonden er sendt til tvangsopløsning. Som foreslået i stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed fastsætte en frist for manglens udbedring. Denne frist gør det muligt for fondens bestyrelse at foretage nødvendige opfølgninger på de konstaterede mangler og således undgå, at fonden tvangsopløses. Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis fastsættes den omtalte frist normalt til fire uger.

326

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease