Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

En fond kan oversendes til tvangsopløsning, hvis fonden ingen dokumentation har opbevaret om de indhentede oplysninger om deres reelle ejere eller forsøg på identificeringen. For at det ikke skal være muligt at omgå opbevaringspligten ved alene at opbevare dele af den lovpligtige dokumentation foreslås det, at en fond ligeledes kan oversendes til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at den opbevarede dokumentation er mangelfuld. Der er tale om mangelfuld dokumentation, når en fond ikke kan dokumentere, at fondens reelle ejere er den eller de personer, som fonden har registreret, herunder oplysninger om det reelle ejerskab (art og omfang) i Erhvervsstyrelsens it-system. Derudover vil det være udtryk for manglende dokumentation, hvis en fond har registreret, at den ikke har reelle ejere eller ikke kan identificere reelle ejere, og fonden ikke kan dokumentere, at den har udtømt alle rimelige identifikationsmuligheder for at identificere de reelle ejere. I dette tilfælde vil det ikke være tilstrækkeligt at notere, at den formodede reelle ejer ikke ønsker at give sig til kende, da fonden skal forsøge at benytte alternative identifikationsmetoder til at bekræfte identiteten på den reelle ejer. Fondens pligt til løbende at indhente og opdatere oplysninger om reelle ejere, omfatter som minimum, hvad fonden ved eller burde vide. Heri ligger bl.a., at fonden har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplysningerne, hvis fonden bliver bekendt med, at der eventuelt er sket ændringer i fondens reelle ejere. I sager, hvor en fond påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil fonden på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende en fond til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet, dvs. foretage en fornyet indhentning af oplysninger om deres reelle ejere, og opbevare dokumentationen herfor, inden sagen oversendes til skifteret- ten. Berigtiger fonden forholdet inden for den angivne frist, vil fonden ikke blive oversendt til tvangsopløsning. Finder berigtigelse ikke sted, oversendes fonden til tvangsopløsning. Fonden har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af fonden efter oversendelsen til skifteretten, jf. erhvervsfondslovens § 119. Det bemærkes desuden, at en fond kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at den opbevarede dokumentation f.eks. er mangelfuld, for Erhvervsankenævnet i overensstemmelse med § 130, stk. 1, i er- hvervsfondsloven.

331

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease