§ 118
Granskningsmands anbefaling om opløsning af fonden
Gældende bestemmelse
§ 118. Hvis en i medfør af § 25 iværksat granskning medfører, at granskningsmændene i den skriftlige beretning til fondsmyndigheden anbefaler, at den erhvervsdrivende fond opløses, skal bestyrelsen inden 4 uger efter at have modtaget kopi af granskningsberetningen indkalde til bestyrelsesmøde, hvor emnet er på dagsordenen. Stk. 2. Indkalder bestyrelsen ikke til bestyrelsesmøde, eller beslutter bestyrelsen ikke at op- løse fonden efter stk. 1, kan fondsmyndigheden foranledige fonden tvangsopløst efter reg- lerne i §§ 115-117.
Lovbemærkninger
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 13 i opløsningsbekendtgørelsen. Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand. Tilsvarende regler gælder ikke for kapitalselskaber i henhold til selskabsloven, da disse ikke kan underkastes granskning med eventuelt krav om opløsning på samme måde som fonde. I henhold til stk. 1 skal bestyrelsen inden fire uger efter modtagelsen af en beretning udarbejdet af en granskningsmand, som anbefaler, at fonden skal opløses, indkalde til et bestyrelsesmøde, hvor dette emne er på dagsordenen. Der er ikke krav om, at bestyrelsen træffer beslutning om opløsning af fonden, men bestyrelsen skal tage stilling til granskningsmandens anbefaling. Væl- ger bestyrelsen ikke at beslutte likvidation, skal begrundelsen herfor fremgå af bestyrelsens protokol, således at fondsmyndigheden kan tage stilling hertil i vurderingen af, hvorvidt fonden skal tvangsopløses, jf. det foreslåede stk. 2. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at fonden ikke skal opløses. Fondsmyndigheden kan dog altid vælge, at fonden på baggrund af en gransk- ningsberetning skal tvangsopløses. Fondsmyndigheden vil dog skulle være lydhør overfor be- styrelsens begrundelse for, hvorfor fonden ikke skal opløses. Hvis bestyrelsen ikke indkalder til bestyrelsesmøde, eller træffer bestyrelsen ikke beslutning om at opløse fonden, vil fondsmyndigheden i henhold til det foreslåede stk. 2 kunne beslutte at tvangsopløse fonden. Dette vil skulle ske efter reglerne om tvangsopløsning, jf. de foreslåede §§ 115-17. Som udgangspunkt vil fondsmyndigheden træffe afgørelse om at opløse fonden, hvis dette anbefales af granskningsmanden, medmindre fondens bestyrelse kan redegøre til- fredsstillende for, på hvilken baggrund fonden fortsat skal kunne eksistere. I praksis vil proces- sen være, at fondsmyndigheden anmoder Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed om at oversende fonden til tvangsopløsning i skifteretten, således at det registreres i Erhvervssty- relsens it-system, at fonden er sendt til tvangsopløsning.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.
339
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease