Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

I henhold til forslagets stk. 1, 3. og 4. pkt., skal fondens grundkapital nedskrives til det beløb, der er i behold, og hvis størrelsen af grundkapitalen er mindre end minimumskravet på 300.000 kr., skal grundkapitalen bringes op til minimum dette beløb. Da fondens grundkapital skal være mindst 300.000 kr. senest på tidspunktet for anmeldelsen af fondens genoptagelse, må det forventes at fondens grundkapital alene kan bringes op til minimumskravet ved bidrag fra eks- terne bidragsydere. Det følger af det foreslåede stk. 2 , at stk. 1 også finder anvendelse, hvis det under likvidationen viser sig, at de forhold, som har ført til likvidationen, ikke længere foreligger. I et sådan tilfælde skal likvidator sørge for at beslutte at genoptage fonden, så den på ny kan træde i virksomhed. Da fonde er selvejende og derfor ikke har nogen ejere, er der ikke mulighed for, at likvidator kan undlade at beslutte at genoptage fonden. Hvis den pågældende likvidator er bekendt med, at fonden kan fortsætte sin virksomhed som før beslutningen om at likvidere fonden, skal likvi- dator sørge for at udpege bestyrelse i overensstemmelse med vedtægten og revisor, få udar- bejdet erklæring om grundkapitalens tilstedeværelse, samt anmelde likvidationens ophævelse til fondsmyndigheden. I henhold til det foreslåede stk. 3, 1. pkt. , skal beslutningen om genoptagelse, uanset om det er i henhold til stk. 1 eller 2, altid godkendes af fondsmyndigheden. Beslutningen om genopta- gelse skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system senest to uger efter, at beslutningen om genoptagelse er truffet, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.

341

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease