Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Som hidtil foreslås det fortsat at være en betingelse for en genoptagelse, at det forhold, der har ført til fondens oversendelse til tvangsopløsning, er berigtiget, jf. stk. 2, 1. pkt. Hvis en fond er sendt til tvangsopløsning som følge af, at fondens bestyrelse ikke har været i overensstem- melse med lovens krav, kan fonden således alene genoptages, hvis fondens ledelse bringes i overensstemmelse med loven og fondens vedtægt. Berigtigelsen skal foretages senest samtidig med beslutningen om genoptagelse, jf. § 117, stk. 1, og dokumentationen for de berigtigede forhold skal være modtaget senest samtidig med registreringen eller anmeldelsen til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det foreslå- ede stk. 2, 2. og 3. pkt. Det foreslås desuden i stk. 2, sidste. pkt. , at det fremover også skal være en betingelse for genoptagelse, at fonden har indsendt eventuelle årsrapporter, som fonden ikke tidligere har indsendt, og hvor indsendelsesfristen er udløbet. Det foreslås, at denne betingelse skal gælde generelt, uanset baggrunden for fondens oversendelse til tvangsopløsning i skifteretten. Hvis en fond, der har kalenderåret som regnskabsår, i april 2013 oversendes til tvangsopløs- ning som følge af manglende lovpligtig bestyrelse, og fonden i juni 2013 anmoder om genop- tagelse, er det en betingelse for genoptagelsen, at fonden årsrapport for 2012 er aflagt og indsendt på dette tidspunkt, da indsendelsesfristen for denne årsrapport udløb 31. maj 2013. Det er en betingelse, at en af skifteretten eventuelt udnævnt likvidator samtykker i genopta- gelsen, jf. det foreslåede stk. 3 . Desuden skal fondsmyndigheden godkende beslutningen om genoptagelse, jf. henvisningen til den foreslåede § 119, herunder bestemmelsens stk. 3, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.

343

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease