§ 123
Fondens navn under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
Gældende bestemmelse
§ 123. En erhvervsdrivende fond, der er under rekonstruktionsbehandling, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under rekonstruktionsbehandling«. Stk. 2. En erhvervsdrivende fond, der er under konkurs, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«. Stk. 3. Konkursens slutning registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, medmindre andet fremgår af skifterettens meddelelse herom.
Lovbemærkninger
Den foreslåede bestemmelse, der regulerer fondens navn i forbindelse med rekonstruktion og konkurs samt sletning fra Erhvervsstyrelsens register, svarer til de gældende bestemmelser i opløsningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 2 og 5, samt til Erhvervsfondsudvalgets forslag. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand. Tilsvarende regler gælder for aktie- og anpartsselskaber, jf. selskabslovens § 234. Det foreslås i stk. 1 og 2 , at en fond under rekonstruktionsbehandling eller konkurs skal beholde sit navn med tilføjelsen »under rekonstruktionsbehandling« eller »under konkurs«. Ved en så- dan foranstaltning sikres den nødvendige gennemsigtighed, således at eventuelle kreditorer og andre interessenter får oplysning om fondens situation og dermed får mulighed for at sikre deres rettigheder. Bestemmelsen viderefører tillige reglerne om, at meddelelse om afsigelse af konkursdekret og om boets slutning skal gives til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed af skifteretten. Fonden slettes ved modtagelse af meddelelse herom fra skifteretten, medmindre meddelelsen meddeler noget andet, jf. det foreslåede stk. 3 .
Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.
349
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease