Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Endvidere omhandler bestemmelsen de tilfælde, hvor en fond, der tidligere har været undtaget fra loven, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, ikke længere opfylder forudsætningerne for en fortsat undtagelse, og derfor skal registreres i henhold til loven. Den foreslåede bestemmelse svarer med enkelte præciseringer til den gældende § 51 i lov om erhvervsdrivende fonde. Forslaget svarer endvidere indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudval- gets forslag. Forslaget til stk. 1, 1. pkt. , omhandler de tilfælde, hvor en eksisterende fond bliver omfattet af loven. Når det skal vurderes, om en fond er blevet omfattet af loven, er det tiltænkt, at der skal gælde de samme kriterier, som når det skal vurderes, om en nystiftet fond er omfattet af loven. Det er i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens administrative praksis foreslået præciseret i stk. 1, 1. pkt., at fonde, der hidtil har været undtaget fra loven, men hvor forudsætningerne for undtagelsen ikke længere er til stede, skal registreres efter loven. Denne praksis har hidtil været baseret på en fortolkning af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 5. I overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets generelle anbefaling om at synliggøre de erhvervsdrivende fonds retstilstand i loven, er det foreslået at kodificere denne praksis i bestemmelsen. Efter den gældende § 51 i lov om erhvervsdrivende fonde skal omdannelsen til en erhvervsdri- vende fond omfattet af loven være anmeldt til Erhvervsstyrelsen senest fire måneder efter, at fonden er blevet erhvervsdrivende. Som det fremgår af lovforslagets § 12, stk. 1, er der fore- slået en generel to ugers registrerings- eller anmeldelsesfrist for såvel nystiftede fonde som for ændringer i eksisterende registreringspligtige oplysninger, herunder overgang til erhvervsdri- vende fonde. Som følge heraf er det foreslået, at en fond, der overgår til registreringspligt efter lov om erhvervsdrivende fonde, skal registreres eller anmeldes til registrering i henhold til § 12, stk. 1. Det vil sige senest to uger efter, at fonden er blevet omfattet af loven, eller forud- sætningen for en undtagelse fra loven er ophørt. Hvis det sker i form af en beslutning, vil fristen løbe fra beslutningen, hvorimod det ved en glidende ændring vil ske fra konstateringen af det ændrede forhold. Den foreslåede formulering »bliver en eksisterende fond omfattet af loven« er mere dækkende for bestemmelsens tiltænkte anvendelsesområde end den gældende bestemmelses formule- ring, som nævner tidspunktet for, hvornår fonden er »blevet erhvervsdrivende«. En fond kan således blive omfattet af loven, uden at der nødvendigvis er sket ændringer i, hvorvidt fonden isoleret set må betragtes som værende erhvervsdrivende, fordi forudsætningen for en undta- gelse fra loven, jf. den foreslåede § 3, stk. 2, eller en forudsætning for ikke at være omfattet af loven, jf. den foreslåede § 3, stk. 1, er ophørt. Denne præcisering, der er i overensstemmelse med fortolkningen af den gældende bestemmelse, indgik ikke i Erhvervsfondsudvalgets over- vejelser. Ligesom det er tilfældet i dag, foreslås det, at der i forbindelse med en registrering eller anmel- delse til registrering skal indsendes en redegørelse fra bestyrelsen, der begrunder, hvorfor fon- den vurderes at være blevet registreringspligtig efter loven, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt . Det er i det foreslåede stk. 1, 2. pkt., præciseret, at redegørelsen skal begrunde, hvorfor fonden vurderes at være blevet registreringspligtig efter loven og ikke en redegørelse for »virksomhe- den«. Det forudsættes, at fondens nye retstilstand som erhvervsdrivende er reel og vedva- rende. Der er hermed ikke tiltænkt en realitetsændring. Den foreslåede formulering vurderes alene at være mere rammende for bestemmelsens anvendelsesområde end den gældende

351

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease