§ 125
Ophør af erhvervsdrivende fond
Gældende bestemmelse
§ 125. Ophører en erhvervsdrivende fond med at være omfattet af denne lov, skal det regi- streres eller anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1. Som bilag til registreringen eller anmel- delsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen, der begrunder, hvorfor fonden ikke længere vurderes at være omfattet af denne lov. Stk. 2. Når en fond ikke længere er omfattet af denne lov, slettes fonden af registeret for er- hvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen underretter Civilstyrelsen herom.
Lovbemærkninger
Den foreslåede bestemmelse svarer med enkelte ændringer og præciseringer til den gældende § 52 i lov om erhvervsdrivende fonde. Der er herunder foreslået præciseringer, der ikke indgik i Erhvervsfondsudvalgets overvejelser. Det er i stk. 1, 1. pkt. , foreslået, at fristen for registrering eller anmeldelse til registrering skal følge den generelle registrerings- eller anmeldelsesfrist på to uger, jf. den foreslåede § 12, stk. 2. Det medfører, at en registrering eller anmeldelse til registrering skal være modtaget senest 2 uger efter, at fonden varigt er ophørt med at være omfattet af loven. Det er derudover efter samme princip som i den foreslåede § 124 foreslået præciseret, at det relevante kriterium i bestemmelsen er, om fonden er ophørt med at være omfattet af loven. Der er herved tale om en sproglig præcisering af den gældende bestemmelse, som anvender kriteriet »drive erhvervsvirksomhed« i stedet for det foreslåede »omfattet af loven«. Erhvervs- fondsudvalget foreslog formuleringen »være erhvervsdrivende«, men overvejede ikke konkret den foreslåede formulering. Den foreslåede ordlyd »omfattet af loven« anses for mere dæk- kende for bestemmelsens anvendelsesområde, idet en fond kan ophøre med at være omfattet af loven, uden at der nødvendigvis er sket ændringer i, om fonden isoleret set må betragtes som drivende erhvervsvirksomhed eller på anden måde være erhvervsdrivende, fordi fonden bliver undtaget fra loven, jf. den foreslåede § 3, stk. 2, eller fordi fonden bliver omfattet af bestemmelsen i den foreslåede § 3, stk. 1. Denne foreslåede præcisering er i overensstem- melse med fortolkningen af den gældende bestemmelse, og der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring herved. Forslaget indeholder desuden kodificering af Erhvervsstyrelsens praksis om, at en afregistre- ring som erhvervsdrivende fond forudsætter, at der er tale om et varigt ophør af fondens er- hvervsmæssige forhold. I forhold til kriteriet om, at der skal være tale om, at fonden varigt er ophørt med at være omfattet af loven, kan navnlig fremhæves hensynet til kontinuitet i anven- delsen af årsregnskabslovens regler og medarbejdernes adgang til at vælge bestyrelsesmed- lemmer til fondens bestyrelse. Ligesom efter gældende ret er det i stk. 1, 2. pkt., foreslået, at der skal vedlægges en redegø- relse fra bestyrelsen, der begrunder, hvorfor fonden ikke længere vurderes at være omfattet af loven. Det er i det foreslåede 2. pkt. præciseret, at redegørelsen skal begrunde, hvorfor fonden ikke længere vurderes at være omfattet af loven, i stedet for en redegørelse for »virk- somhedens ophør«. Der er hermed ikke tiltænkt en realitetsændring. Den krævede redegørelse er nødvendig for, at Erhvervsstyrelsen kan afgøre, om fonden er ophørt med at være registre- ringspligtig efter loven, jf. de foreslåede § 4 og § 125, stk. 2.
353
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease