I stk. 2, 1. pkt., er det foreslået, at hvis en fond ikke længere er omfattet af loven, slettes fonden af registret for erhvervsdrivende fonde. Forslaget medfører, at fonden principielt skal slettes med det samme, når der er truffet afgørelse om, at fonden ikke længere er erhvervsdrivende. Dog vil Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med gældende praksis kræve indsendelse af års- rapporter, der vedrører afsluttede regnskabsperioder. Forslaget er en mindre ændring i forhold til i dag, hvor fonden først slettes med virkning fra det kommende regnskabsårs begyndelse. Den foreslåede ændring indgik ikke i Erhvervsfondsudvalgets overvejelser. Årsagen til den foreslåede ændring er, at den gældende bestemmelse har vist sig uhensigts- mæssig. Det var oprindeligt hensigten, at fonden alene skulle forblive underlagt lovens regler, indtil det indeværende regnskabsår var udløbet. Forslaget medfører, at registeret over er- hvervsdrivende fonde bliver mere retvisende, og der undgås unødig administration af fonde, der ikke længere er erhvervsdrivende. I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed underretter Ci- vilstyrelsen om fondens afregistrering som erhvervsdrivende fond. Dette er en sproglig præci- sering i forhold til i dag. Baggrunden herfor er, at Civilstyrelsen i henhold til lov om fonde og visse foreninger er fondsmyndighed for samtlige ikke-erhvervsdrivende fonde.
Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.
354
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease