Erhvervsdrivende fonde - dokumentsamling 2025

Kapitel 16 Straffebestemmelser m.v.

§ 131

Straffebestemmelser

Gældende bestemmelse

§ 131. Er strengere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af denne lovs regler om registrering i Erhvervsstyrelsens it-system og om indsendelse af anmel- delser, vurderingsberetninger i henhold til § 62, stk. 2, og meddelelser til fondsmyndigheden eller Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed med bøde. Stk. 2. Undlader medlemmer af ledelsen, revisor eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til denne lov påhviler dem i forhold til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed eller fondsmyndigheden, kan Er- hvervsstyrelsen som registreringsmyndighed eller fondsmyndigheden som tvangsmiddel på- lægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Lovbemærkninger

Forslaget viderefører indholdet af den gældende § 63, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde. Desuden er det foreslåede stk. 1 om bødestraf udvidet til også at gælde for vurderings- beretninger, som skal indsendes i forbindelse med efterfølgende erhvervelser fra stifter, jf. den foreslåede § 62, stk. 2, samt meddelelser i øvrigt. Det foreslåede stk. 1 svarer til selskabslovens § 366, stk. 1. Det er af stor vigtighed for offentlighedens indsigt i fondenes forhold, at fondene rettidigt re- gistrerer eller anmelder stiftelser og senere ændringer i fondens forhold til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, således at registreringen offentliggøres til orientering for tredje- mand. Det er derfor fundet naturligt at foreslå en selvstændig strafbestemmelse for undladelse af indsendelse eller registrering af anmeldelsespligtige oplysninger, meddelelser, årsregnska- ber m.v. i stk. 1. § 63, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, nævner desuden overtræ- delse af ledelsens tavshedspligt. Denne bestemmelse, jf. den foreslåede § 57, foreslås flyttet til opregningen i forslagets § 132 over bødebelagte bestemmelser. I tilslutning til bødebestemmelsen i det foreslåede stk. 1 er der stk. 2 foreslået en regel, hvor- efter fondsmyndigheden eller Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, som tvangsmid- del, kan pålægge bestyrelse, direktion, revisor eller likvidator tvangsbøder, såfremt de ikke op- fylder de forpligtelser, som påhviler dem i henhold til loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven. Bestemmelsen, der viderefører den gældende § 64 i lov om erhvervsdrivende fonde, svarer til selskabslovens § 366, stk. 2. Tvangsbøder er ikke at anse som en strafferetlig sanktion, men udelukkende som et tvangsmid- del til gennemførelse af pligtige berigtigelser, indsendelse af dokumenter m.v. Adgangen til at pålægge tvangsbøder er begrænset til tilfælde, hvor fondens ledelse, revisor eller likvidator undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til fondsmyndigheden og Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed.

362

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease