mod pengeinstituttets bestyrelse ikke blev afvist som følge af forældelse. Sagen illustrerer be- tydningen af forskellen mellem forældelse efter lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fi- nansiel virksomhed, sådan som reglerne er i dag. For at sikre en effektiv retshåndhævelse over for overtrædelser på det erhvervsmæssige om- råde, som ofte først kommer for dagens lys flere år efter, at de strafbare forhold er begået, har Rigsadvokaten anbefalet, at der kommer til at gælde en forældelsesfrist på fem år.
Ændret ved LOV nr. 262 af 16. marts 2016
I § 132, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 5, 13 og 15,«: »§ 21 a, stk. 2 og 3,«.
Lovbemærkninger til LOV nr. 262 af 16. marts 2016
Den gældende strafbestemmelse i § 132, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, fore- slås udvidet til også at omfatte bestemmelserne i § 21 a, stk. 2 og 3, om registrering og vide- regivelse af oplysninger om reelle ejere. Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at medlemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, således at for- målet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det vurderes at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til at sikre at virksomhederne opfylder kravet om registrering og videregivelse af oplysninger om reelle ejere. Det følger af § 132, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomhe- den, er de mulige strafsubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virksomheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen, men dette kan kombi- neres med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og over- trædelsen ikke er af underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virksomheders ledelses manglende over- holdelse af pligten til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere, herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel manglende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 3, nr. 4.
Ændret ved LOV nr. 554 af 7. maj 2019
I § 132, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 21 a, stk. 2 og 3« til: »§ 21 a, stk. 3, 5 og 6«.
369
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease