Lovbemærkninger til LOV nr. 554 af 7. maj 2019
Efter den gældende strafbestemmelse i § 132, stk. 1, 1. pkt., i erhvervsfondsloven kan over- trædelse af bestemmelserne i erhvervsfondslovens § 21 a, stk. 2 og 3, om registrering og vi- deregivelse af oplysninger om reelle ejere straffes med bøde. 5. hvidvaskdirektiv kræver, at medlemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, således at formålet med direktivet op- fyldes mest effektivt. I lyset heraf foreslås det i stk. 1, 1. pkt., at ændre § 21 a, stk. 2 og 3, til § 21 a, stk. 3, 5 og 6. Den foreslåede ændring er ligeledes en konsekvens af, at det foreslås, at § 21 a, stk. 2 og 3, ændres til § 21 a, stk. 3, 5 og 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 4. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede muligheder for at tvangsopløse ka- pitalselskaber, der ikke efterlever reglerne om reelle ejere, jf. § 115, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov- forslagets § 3, nr. 6 og 7. Det følger af § 132, stk. 5, i erhvervsfondsloven, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksom- hed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomhe- den, er de mulige strafsubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virksomheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen, men dette kan kombi- neres med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og over- trædelsen ikke er af underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virksomheders ledelses manglende over- holdelse af pligten til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere, herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel manglende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 3, nr. 4.
Bestemmelsen skal dog ses i sammenhæng med, at det siden 1. juli 2018 ikke har været muligt at registrere stiftelsen af nye fonde uden samtidig registrering af reelle ejere, jf. erhvervsfonds- lovens § 21 c, og at det er muligt at anmode skifteretterne om at tvangsopløse en fond, der intet har registreret om sine reelle ejere, jf. erhvervslovens § 115, stk. 1, nr. 2.
Ændret ved LOV nr. 568 af 10. maj 2022
I § 132, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 38,«: »§ 41, stk. 1, nr. 1 og 2,«.
Lovbemærkninger til LOV nr. 568 af 10. maj 2022
Ved indførelsen af reglerne om opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn med lov nr. 1383 af 23. december 2012 kunne manglende opstilling af måltal straffes med
370
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease