en væsentlig dattervirksomhed (medmindre dattervirksomheden er et helejet egentligt holdingselskab) eller i en væsentlig associeret virksomhed til fonden, kan anses for at være uafhængige.
Bestyrelsen må ikke være påvirket af andre interesser end varetagelsen af fondens formål, således som stifters vilje fremgår af vedtægten.
De nævnte uafhængighedskriterier gælder ikke i forhold til vurderingen af uafhængighedskriteriet i erhvervsfondslovens § 1, stk. 2, hvoraf fremgår, at der i erhvervsdrivende fonde skal være en i forhold til stifter selvstændig ledelse.
2.5. Udpegningsperiode
Bestyrelsen bør med passende mellemrum forholde sig til vedtægtens bestemmelse om bestyrelsesmedlemmernes udpegningsperiode. Afhængig af fondens størrelse, aktivitet og formål kan en udpegningsperiode på to år være for kort tid til, at et nyt medlem af bestyrelsen kan sætte sig ind i fondens forhold, og kan derfor være uhensigtsmæssig. Omvendt vil en for lang udpegningsperiode kunne modvirke, at der i bestyrelsen er den nødvendige dynamik og fornyelse.
2.5.1 Det anbefales , at bestyrelsens medlemmer som minimum udpeges for en periode på to år ad gangen, og maksimalt for en periode på fire år ad gangen. Genudpegning kan finde sted.
Kommentar : Ved at have en udpegningsperiode, der ikke er for lang, skærpes bestyrelsens opmærksomhed på spørgsmålet om bestyrelsens sammensætning og fornyelse.
En passende udpegningsperiode har således blandt andet til formål at sikre, at bestyrelsen er sammensat, så den til enhver tid bedst muligt matcher fondens formål, muligheder og udfordringer. En passende udpegningsperiode er endvidere med til at sikre uafhængighed. Der bør være en fornuftig balance mellem fornyelse og kontinuitet i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer kan udpeges af den bestående bestyrelse eller af en tredjepart (en udpegningsberettiget) uden for bestyrelsen. Det kan også være en kombination af de to metoder. Fondens vedtægt fastlægger, hvordan bestyrelsens medlemmer udpeges. Udpeger den bestående bestyrelse nye medlemmer, sker det ved afstemning i bestyrelsen og bør som udgangspunkt ske på bestyrelsens årsregnskabsmøde. Eventuel genudpegning bør ligeledes ske på årsregnskabsmødet. Udpeger en tredjepart (en udpegningsberettiget) et eller flere bestyrelsesmedlemmer, kan bestyrelsen med fordel indgå i en dialog med denne om, hvilke personlige egenskaber eller kompetencer der er behov for at få tilført fondens bestyrelse, for at bestyrelsen bedst muligt at kan udføre dens opgaver.
18
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease