Bestyrelsesformanden har ansvaret for gennemførelsen af evalueringen.
2.6.1 Det anbefales , at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens, formandens og de individuelle medlemmers bidrag og resultater årligt evalueres, og at resultatet drøftes i bestyrelsen. Karakteren og omfanget af evalueringsproceduren afhænger af fondens konkrete forhold og kan variere fra år til år.
Kommentar : Bestyrelsen bør med passende mellemrum vurdere sin egen indsats: Har bestyrelsen nået sine mål? Hvordan fungerer samarbejdet og kommunikationen i bestyrelsen og mellem bestyrelsen og en eventuel direktion og/eller administrator?
Bestyrelsen bør overveje, om der hvert tredje år skal inddrages ekstern bistand i evalueringsprocessen.
2.6.2 Det anbefales , at bestyrelsen én gang årligt evaluerer en eventuel direktions og/eller administrators arbejde og resultater efter forud fastsatte klare kriterier, og at formanden gennemgår denne med den/de pågældende.
Kommentar : Bestyrelsen og en eventuel direktion og/eller administrator bør på forhånd aftale, hvordan evalueringen skal ske.
Direktører eller administratorer, som er medlemmer af bestyrelsen, bør ikke deltage i bestyrelsens evaluering af henholdsvis direktionen og/eller administrator.
3. Bestyrelsens og en eventuel direktions vederlag
Vederlag til bestyrelsen og en eventuel direktion i de erhvervsdrivende fonde bør baseres på principper, der understøtter den langsigtede udvikling i fonden i overensstemmelse med fondens formål og interesser. Særligt fordi fonde ikke har ejere og dermed ingen generalforsamling, der kan udøve kontrol med bestyrelsen, er det vigtigt med gennemsigtighed og åbenhed om alle væsentlige forhold vedrørende principperne for og størrelsen af bestyrelsens og en eventuel direktions vederlag.
20
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease