Udenlandske personer kan som udgangspunkt også stifte erhvervsdrivende fonde i Danmark. Dog kræves dokumentation for, at den udenlandske person har den fornødne handle- og rets- evne. Dette afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet. 2.2. Vedtægten Erhvervsfondslovens § 27 indeholder kravene til, hvad en vedtægt for en erhvervsdrivende fond som minimum skal indeholde.
Mindstekravene til vedtægten er følgende:
1. navn og eventuelle binavne,
2. stifter,
3. formål,
4. grundkapitalens størrelse, og hvorledes den er indbetalt,
5. hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdier end kontanter,
6. eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,
7. antallet af medlemmer af bestyrelsen, og hvorledes de udpeges,
8. regnskabsår, herunder første regnskabsår,
9. fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, hvis retsvirkningen skal ind- træde på et andet tidspunkt end datoen for beslutningen om stiftelse af fonden, og
10. anvendelse af overskud og reserver.
I modsætning til aktie- og anpartsselskaber, skal erhvervsdrivende fonde ved stiftelsen opliste stifterne i vedtægten, hvilket dog kun gælder for erhvervsdrivende fonde stiftet efter den 1. januar 1985. Erhvervsdrivende fonde skal benytte betegnelsen 'fond' i navnet, men der er ikke eneret til betegnelsen. Erhvervsdrivende fonde har derimod eneret til betegnelserne erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller forkortelsen ERF. Væsentlige gavegivere og andre væsentlige bidragsydere sidestilles generelt med stiftere. Der er som følge heraf også krav om, at blandt andet væsentlige gavegivere og bidragsydere også skal omtales i vedtægten, og dette gælder, uanset om gaven er ydet i forbindelse med fondens stiftelse eller efterfølgende. Når det skal vurderes, om en gavegiver er væsentlig, er det afgørende, om der er ydet en gave, der må anses for væsentlig i forholdet til fondens samlede økonomi og drift. Formålet kan udformes i to dele, et erhvervsmæssigt (aktivitetsmæssigt) formål, der beskri- ver, hvilke aktiviteter fonden skal beskæftige sig med, så fonden kan optjene midler til opfyl- delse af formålets anden del uddelingsformålet (overskudsanvendelse). Denne del af formålet præciserer, hvem der kan modtage uddelinger for fonden og øvrige rammer for fondens ud- delinger.
Hvis der i vedtægten henviser til bestemmelser i en forretningsorden eller andre dokumenter, skal disse dokumenter vedhæftes vedtægten. Styrelsen skal venligst anmode om, at
3
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease