Redegørelsen skal indeholde:
• en beskrivelse af de enkelte indskudte eller overtagne aktiver, og
• navn og bopæl på de personer, der er omfattet af den pågældende aftale om indskud eller overtagelse.
Der er som udgangspunkt krav om udarbejdelse af en vurderingsberetning, hvis en erhvervs- drivende fond stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter.
Vurderingsberetningen skal indeholde:
en beskrivelse af hvert indskud,
•
• oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, og
• erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til grundkapitalen.
Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Vurderingsmænd kan f.eks. være godkendte revisorer. Vurderingsmændene skal kunne fore- tage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller ledelsen forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv. Revisorerklæringen skal være med høj grad af sikkerhed, hvilket vil sige, at revisor skal posi- tivt erklære sig om det konkrete forhold. Det er således ikke tilstrækkeligt, at revisor anfører en negativ konklusion, hvor revisor bemærker, at den pågældende i forbindelse med sit ar- bejde ikke er stødt på forhold, der afkræfter det undersøgte.
Vurderingen må ikke være foretaget mere end fire uger før beslutningen om indskuddet.
Overtager fonden i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal vurderingsberet- ningen indeholde en åbningsbalance udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven og forsynet med en revisorerklæring om revision. Erhvervsstyrelsens vejledninger om anvendelse af vurderingsberetninger ved registreringer og hyppige fejl i vurderingsberetninger indeholder flere oplysninger, som især kan være rele- vante for fondenes revisorer, advokater og andre rådgivere.
2.3. Særregler i erhvervsfondsloven ved indskud af visse aktiver Kravet om vurderingsberetning gælder ikke ved indskud af:
• Aktiver og forpligtelser (nettoaktiver), som er målt til dagsværdi og præsenteret indi- viduelt i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår. Års- eller koncernregnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven (eller tilsvarende regler) og være forsynet med en revisionspåteg- ning. • Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for vedtægtens underskrivelse. Hvis bestyrelsen vurderer, at gennemsnitskur- sen er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, som nævnt ovenfor i afsnit 2.2.
3
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease