2. Kapitalnedsættelse til dækning af underskud En registrering af en kapitalnedsættelse til dækning af underskud gennemføres med det samme i modsætning til kapitalnedsættelser til uddeling eller henlæggelse til en reserve.
Dette skyldes først og fremmest, at gennemførelsen af beslutningen i denne situation sker ved en ren bogholderimæssig postering, og at denne type kapitalnedsættelse ikke skal af- vente, at der offentliggøres en meddelelse til fondens kreditorer, og at kreditorerne skal have haft mulighed for at anmelde deres krav, jf. nærmere nedenfor. Fondens kreditorer bliver ikke ringere stillet ved denne type kapitalnedsættelse. Ved en kapitalnedsættelse til dækning af underskud er det afgørende, at nedsættelsesbeløbet ikke overstiger fondens konstaterede underskud. Det er bestyrelsen, der er ansvarlig for dette, og det er derfor også op til bestyrelsen at vurdere, om de har brug for en revisorerklæ- ring eller andet materiale til at opfylde dette krav. Bestyrelsen er altid ansvarlig for, at en kapitalnedsættelse er forsvarlig, og at kapitalnedsæt- telsen ikke sker til skade for fonden, dens kreditorer eller aftaleparter. Dette gælder også ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud. Bestyrelsesmedlemmerne vil således efter omstændighederne kunne ifalde erstatningsan- svar, hvis nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet, da der i så fald vil blive udbetalt yderligere midler fra fonden, som dermed påføres et tab. Dette gælder, uanset om Erhvervs- styrelsen har meddelt samtykke til kapitalnedsættelsen. 3. Særligt om kapitalnedsættelse til uddeling Ved kapitalnedsættelse til uddeling forudsættes det, at bestyrelsen redegør for, hvorfor be- styrelsen ønsker at foretage uddelingen og dermed kapitalnedsættelsen. Bestyrelsen skal i forbindelse hermed redegøre for forholdet til fondens fremtidige kapital- og konsolideringsbe- hov, således at det sikres, at uddelingen ikke medfører risiko for fonden, herunder varetagel- sen af fondens formål, og dens kreditorer.
Hvis bestyrelsen kan redegøre for nedsættelsens nødvendighed eller hensigtsmæssighed, vil Erhvervsstyrelsen kunne meddele samtykke til kapitalnedsættelsen.
4. Særligt om kapitalnedsættelse til henlæggelse til særlig reserve Erhvervsdrivende fonde kan foretage kapitalnedsættelse til henlæggelse til særlig reserve, svarende til hvad der er muligt for kapitalselskaber. Når Erhvervsstyrelsen skal vurdere, om der kan meddeles samtykke til en sådan kapitalnedsættelse, skal styrelsen anlægge den samme vurdering som ved kapitalnedsættelser til uddeling, da resultatet for fonden, herunder det formål fonden skal varetage, og dens kreditorer, er det samme ved kapitalnedsættelse til uddeling og til henlæggelse til særlig reserve, idet midlerne umiddelbart efter kapitalnedsæt- telsen kan uddeles fra fonden. Ved Erhvervsstyrelsens påbud i henhold til erhvervsfondslo- vens § 82 vil de frigjorte midler fra grundkapitalen kunne indgå i fondens frie reserver, som der kan uddeles fra. Ved kapitalnedsættelser til en særlig reserve er der dog også krav om, at der skal være en ak- tuel plan med nedsættelsen, dvs. hvad midlerne skal anvendes til og hvornår. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der også ved denne type kapitalnedsættelser er krav om, at Er- hvervsstyrelsen skal samtykke til kapitalnedsættelsen. Det vurderes som følge heraf, at be- stemmelsens anvendelsesområde i praksis formentlig vil være begrænset.
2
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease