18. MED-aftale
Sagsbeh.: Poul Erik Sehested Kristensen
Sagsnr.: 2007-4828
Sagsfremstilling Sammenlægningsudvalget udpegede i januar måned 2006 ledelsesrepræsentanterne til Forhandlingsorganet, der skulle forhandle MED-aftale for den nye Næstved Kommune.
Forhandlingsorganet har afholdt 5 møder i efteråret 2006, og der blev indgået MED-aftale på mødet den 15. december 2006.
MED-aftalens mål er at etablere og udvikle et gensidigt og forpligtende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Alle ansatte i Næstved Kommune skal opleve reel medindflydelse på deres arbejde: i forhold til deres egen arbejdsdag sammen med kollegerne i virksomhedens og kommunens beslutninger om samarbejds-, personale-, arbejds- og arbejdsmiljøforhold. I Forhandlingsorganet har der været enighed mellem ledelses- og medarbejderrepræsentanter om, at det både er hensigtsmæssigt og selvfølgeligt, at medarbejderne og deres valgte repræsentanter har medbestemmelse og medindflydelse. Der er enighed om, at opgaveløsningen kvalificeres ved medindflydelse og ved samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Forhandlingsorganet har med MED-aftalen opnået enighed om et enstrenget system for medbestemmelse og medinddragelse. Det betyder, at der i ét system sker behandling af både samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Når der er MED-aftale skal arbejdsmiljøarbejdet ikke alene leve op til de almindelige bestemmelser i arbejdsmiljølovgivning. Der skal aftales rammer, der udvider og fremmer arbejdsmiljøindsatsen ud over lovens bestemmelser. MED-indsatsen organiseres i et system, der er et spejl af kommunens ledelsessystem. Det betyder, at der oprettes: et MED-Hovedudvalg fem MED-Sektorudvalg fem områdeudvalg – ældreområdet, handicap- og psykiatriområdet, skoleområdet, dagpasningsområdet og børn- og ungeområdet virksomhedsudvalg ”struktureret medarbejdermøde” – for meget små virksomheder. Det er en forudsætning i aftalen, at MED-udvalgene på hovedniveau og sektorniveau har mulighed for dialog med henholdsvis Byrådet og fagudvalget. Det er således forudsat, at MED-Hovedudvalget mødes med Byrådet to gange om året. Den ene gang til drøftelse af et aftalt tema. Den anden gang til drøftelse af budgettet. I 2007 kunne temadrøftelsen dreje sig om personalepolitikken og den fortsatte udvikling af denne.
Økonomi
Byrådet 12.02.2007
34
Made with FlippingBook - Online magazine maker