Referat af Byrådets møde d. 12.02.2007

Der skal ske uddannelse af både ledere og medarbejdere i de nye MED-udvalg. Det er aftalt, at denne uddannelse, som omfatter i alt fire kursusdage, afvikles inden udgangen af 2008. Direktionen behandler på sit møde den 7. februar 2007 indstilling om finansiering af disse uddannelser via omstillings- og arbejdsmiljøpuljerne. Der er aftalt en form for ”udligning” på hoved -, sektor- og områdeniveau, således at enkeltvirksomheder ikke kommer til at bære hele byrden i form af fravær af valgte repræsentanter. Der er tale om intern omfordeling, således at udligningen er budgetneutral. Udligningen er udtryk for, at de valgte og udpegede medarbejderrepræsentanter udfører et prioriteret virke, og at de derfor skal have rimelige vilkår for at udføre dette virke. Lovgrundlag Grundlaget for Næstved Kommunes MED-aftale er Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som er indgået mellem KL og KTO og mellem KL og Sundhedskartellet. En del af rammeaftalen er obligatorisk og en del er til lokal aftale. Personalemæssige konsekvenser MED-aftalen er sammen med personalepolitikken de overordnede rammer for:  sikring af medbestemmelse og medindflydelse  udvikling af de menneskelige og faglige ressourcer  skabelse af arbejdsglæde og effektivitet  sunde, attraktive og udviklende arbejdspladser. MED-aftalen sender et signal om en moderne kommunal arbejdsplads og kan derfor være en blandt flere parametre i tiltrækningen og fastholdelsen af kvalificeret arbejdskraft til Sjællands ledende kommune. Handicapforhold (tilgængelighed) Når MED-udvalgene aftaler rammer for arbejdstilrettelæggelse, bygningsændringer, retningslinier for ansættelse m.v., er det vigtigt, at rammerne sikrer ikke-diskrimination af handicappede. Supplerende bemærkninger Forhandlingsudvalgets arbejde og indstillinger er løbende fulgt af MTSU-systemet, og der er via de faglige organisationer sket inddragelse og blevet informeret bredt om MED-aftalen. Når MED-aftalen er godkendt, vil Direktionen afholde et arrangement for ledere, medarbejderrepræsentanter, faglige organisationer m.v., hvor Direktionen og de faglige organisationers repræsentanter i Forhandlingsorganet i fællesskab præsenterer formål og indhold i MED-aftalen.

Politisk behandling Sagen forelægges Økonomiudvalget med henblik på indstilling til Byrådet.

Sagens bilag: Udkast til MED-aftale.

Indstilling: Direktionen indstiller, at udkastet til MED-aftale godkendes, at Direktionen bemyndiges til at aftale udvikling/ændringer af MED-aftalen i MED- Hovedudvalget, og at Økonomiudvalget og Byrådet holdes orienteret om eventuelle ændringer af aftalen.

Byrådet 12.02.2007

35

Made with FlippingBook - Online magazine maker