Referat af Byrådets møde d. 12.02.2007

19. Personalepolitik

Sagsbeh.: Poul Erik Sehested Kristensen

Sagsnr.: 2007-4818

Sagsfremstilling Der er udarbejdet udkast til den nye Næstved Kommunes første fælles personalepolitik. Personalepolitikken indeholder en fælles vision og fire fælles værdier.

Visionen : ” Alle ansatte skal opleve og medvirke til et fagligt, sundt og socialt udviklende arbejdsliv. ” Denne vision er formuleret i forlængelse af et af Byrådets politiske pejlemærker, hvor Byrådet udtrykker: ” Det høje serviceniveau forudsætter, at Næstved Kommune er en attraktiv arbejdsplads med et godt, trygt og udviklende arbejdsmiljø, så vores medarbejdere tør gå nye veje og finde kreative løsninger. ” Der er i dialogen mellem Direktionen/øvrige repræsentanter for ledelsessystemet og medarbejdernes repræsentanter aftalt fire værdier. De fire værdier er udtryk for, hvilke kvaliteter, vi særlig værdsætter i det daglige arbejde på vore arbejdspladser. De fire værdier er: 1. Respekt : forstået blandt andet som gensidig medmenneskelig respekt og anerkendelse, ligeværdighed, anerkendelse af mangfoldighed, respekt for borgeren og respekt for beslutninger. 2. Professionalisme : ses i forlængelse af kommunalreformens hensigt om at styrke faglighed og faglige miljøer og forstået blandt andet som stadig udvikling af kvalitet i opgaveløsningen, faglig og personlig udvikling af medarbejderne, dokumentation og evaluering med henblik på at yde en endnu bedre service, at være resultatorienteret og stille krav til sig selv, at virke sammen med andre i effektive team. 3. Dialog : dialogen ses som den grundlæggende forudsætning for samarbejde, at tale sammen på en forpligtende, gensidig og ligeværdig måde, at afstemme forventninger, at åbne for indflydelse, at forankre ansvarligheden gennem åben og tryg kommunikation i hele organisationen. 4. Ansvarlighed : forstået blandt andet som hver medarbejders ansvar over for det fælles arbejde, over for eget arbejde, over for kolleger og over for opgaven. Personalepolitikken er en forpligtende, rummelig politik. Forpligtende, fordi alle virksomheder i den nye Næstved Kommune skal drøfte visionen og værdierne. Rummelig, fordi den enkelte virksomhed skal finde sin konkrete forståelse af de enkelte værdier. Den samme værdi kan give forskelligt udtryk, når den skal konkretiseres på en skole, i et bo og naboskab, i et ældreteam, i et team i vejvæsenet m.v. Personalepolitikken anviser en række områder, som skal gives indhold i 2007. Det handler blandt andet om emner som:  (Psykisk) arbejdsmiljø  Kompetenceudvikling  Samtalesystem  Sundhedspolitik  Ledelsesgrundlag. Økonomi Personalepolitikken er en rammepolitik, som i sig selv er økonomi-neutral. Konkrete delpolitikker til personalepolitikken medfører omkostninger. Der er afsat budgetmidler til initiativer til kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, sundhed m.v.

Byrådet 12.02.2007

37

Made with FlippingBook - Online magazine maker