Referat af Byrådets møde d. 12.02.2007

Personalepolitikken i en kommune er afgørende for muligheden for tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Undersøgelser viser, at for eksempel arbejdsmiljø, inddragelse af medarbejdere i beslutningsprocesser, muligheder for efter- og videreuddannelse kan være større attraktionsfaktorer end for eksempel aflønning. Lovgrundlag Det er en anerkendt del af det offentlige aftalesystem, at der både kollektivt (KL-niveau) og i den enkelte kommune udarbejdes politikker, metoder og værktøjer, der understøtter kommunernes muligheder for at yde god service og effektiv myndighedsudøvelse gennem udviklende personalepolitikker. Personalemæssige konsekvenser Personalepolitikken er sammen med MED-aftalen det fælles grundlag for samspillet mellem ledelse og medarbejdere og for samspillet mellem medarbejderne indbyrdes. Handicapforhold (tilgængelighed) Personalepolitikken er et afgørende grundlag for at sikre mod diskrimination – herunder sikre mod diskrimination i forhold til handicap. Supplerende bemærkninger Personalepolitikken er blevet til i en proces, hvor MTSU har drøftet og stået for udviklingen af politikken, hvor MTSU-sektorudvalg har været inddraget, hvor kommunernes/amternes SU- og MED-systemer har været inddraget osv. Personalepolitikken er et dokument, som aldrig bliver færdigt. I arbejdslivet for medarbejderne og i tilrettelæggelsen af arbejdsprocesser, hvor ”produktet” i mange ti lfælde består af relationer mellem mennesker, er det vigtigt, at ledelsen og medarbejdernes repræsentanter løbende drøfter samspillet og rammerne for samspillet for kommunen under ét og for virksomhederne.

Politisk behandling Da personalepolitikken er en generel og overordnet politik forelægges sagen for Økonomiudvalget med henblik på indstilling til Byrådet.

Sagens bilag: Udkast til personalepolitik for Næstved Kommune.

Indstilling: Direktionen indstiller, at den foreløbige personalepolitik godkendes, at Direktionen bemyndiges til via MED-systemet løbende at aftale udvikling/ændringer af personalepolitikken, og at Økonomiudvalget og Byrådet løbende orienteres om udviklingen af personalepolitikken og de delpolitikker, som udvikles i forlængelse heraf.

Beslutning: Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 05.02.2007

Anbefales.

Byrådet 12.02.2007

38

Made with FlippingBook - Online magazine maker