Referat af Byrådets møde d. 12.02.2007

23. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 for Ladby

Sagsbeh.: Marzena Anna Andersen

Sagsnr.: 1370-44742

Sagsfremstilling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner (Gl. Næstved) har på mødet den 08.02.2006 truffet beslutning om, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for hele Ladby. I kommuneplanen skulle der tages stilling til bevaringsinteresser samt mindre udbygningsmuligheder, hvor kloakeringsforhold kunne tages i betragtning. Ladby ligger i dag i landzone og er i kommuneplanen omfattet af bestemmelserne for det åbne land, som fastlægger områdets anvendelse primært til jordbrugsformål samt rekreative formål.

I det åbne land må der ikke opføres nyt byggeri udover til jordbrugsformål.

Forvaltningen har med henvisning til Planlovens § 23c indhentet ideer og forslag til den forestående planlægning. Der er i alt indkommet 3 forslag. Sammenfatning af disse og forvaltningens bemærkninger hertil fremgå af det vedlagte notat. Bilag 2. Forvaltningen har udarbejdet det vedlagte forslag til kommuneplantillæg. Forslaget udlægger området til boligformål, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses uden gene for omgivelserne. Forslaget definerer desuden afgrænsning af landsbyen, sikrer at forten ikke bebygges yderligere, muliggør enkelte udstykninger udenfor forten, og sikrer at nybyggeri samt om- og tilbygninger placeres og gives en udformning, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition. Området forbliver i landzone. Kommuneplantillægget fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 25 på hver ejendom, samt begrænser bebyggelseshøjden til 1½ etage. Afgrænsning af det område, som i kommuneplanforslaget er vist som et areal, der ikke må bebygges, følger fortens oprindelige afgrænsning langs Ladbyvænge og langs det nordlige og sydlige stykke af Ladbyvej. I forbindelse med indkaldelse af ideer er der modtaget et ønske fra Ladbyvej 44 om frastykning af en parcel. Ejendommen ligger inden for den oprindelige forte. Yderligere udstykning vil sløre afgrænsningen af forten, og grundejerens ønske bør derfor ikke imødekommes. Udvalget gøres opmærksom på, at boldbaner bagved Ladbyhus, som er en døgninstitution beliggende på adressen Ladbyvej 47B, i forslaget til kommuneplantillæg er lagt udenfor landsbyafgrænsningen. Eventuel udvidelse af institutionen vil derfor ikke være mulig.

Udvalget oplyses, at der i år er gennemført kloakering af Ladby.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal offentlige myndigheder miljøvurdere de planer, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Der er derfor udarbejdet et screeningsskema. Bilag 3.

Økonomi Ikke relevant

Lovgrundlag

Byrådet 12.02.2007

46

Made with FlippingBook - Online magazine maker