Referat af Byrådets møde d. 12.02.2007

til hvad en almindelig svensk eller dansk tandlæge har på tandreguleringsområdet. Man skal derfor være meget opmærksom på kvalifikationerne. Rekruttering: For at øge sikkerheden for en vellykket rekruttering, når der skal rekrutteres sundhedspersonale fra andre EU lande, viser erfaringen, at der bør samarbejdes med et rekrutteringsfirma. Den normale procedure for et rekrutteringsfirma er: Først rekrutterer og udvælger firmaet egnede kandidater, som derefter gennemgår et skræddersyet program af 6-7 måneders varighed, herunder undervisning i sprog, samfundslære, kultur, kommunikation og undervisning rettet mod den fremtidige profession (læge, tandlæge osv.). Træningen for polske læger og tandlæger finder sted i Warszawa. Udgiften for et rekrutteringsforløb ligger på ca. 350.000 – 500.000 kr. Dertil kommer udgifter til flytning, etablering m.v. Foruden undervisningen i sprog m.v. er rekrutteringsfirmaet behjælpelig med at ordne de forskellige tilladelser (autorisation, specialistanerkendelse, arbejds- og opholdstilladelse m.v.), der er nødvendige for at arbejde i det pågældende land. I Sverige har det vist sig, at både tyske og polske tandlægers behandlingsmetoder og materialevalg adskiller sig væsentligt fra den svenske (danske) norm. Derfor gennemgår de nyrekrutterede tandlæger, fra ikke nordiske lande, et langt introduktionsprogram i svensk tandpleje (røntgen, hygiejne, protetik, offentlig tandpleje m.v.), afsluttende med ca. 1 års supervision. Erfaringer fra Sverige viser også, at rekruttering af udenlandske tandlæger kan være en kortsigtet løsning, især rekruttering fra Tyskland. Efter et langt og dyrt indslusningsforløb vender de fleste tilbage til hjemlandet efter et par år. Det er dog også erfaringen, at polske tandlæger i meget høj grad vælger at blive. Svenskerne har så godt som ingen erfaring med rekruttering af specialtandlæger. Det er et spørgsmål om der er kvalificerede specialtandlæger at rekruttere i Polen og Tyskland. Som tandreguleringssituationen ser ud for øjeblikket, må man alligevel overveje, om rekruttering af udenlandske specialtandlæger er en del af løsningen. Det skal overvejes om investeringen (udgift til rekruttering, flytning, etablering m.v. introduktion til dansk tandpleje og brug af specialtandlægetimer til supervisionsperioden) står mål med resultatet. Da der ifølge den af Sundhedsstyrelsens udarbejdede tandplejeprognose fra 2001 først vil være ligevægt mellem tilgang og afgang af specialtandlæger om 10 år, bør der samtidig arbejdes på at få uddannelseskapaciteten for specialtandlæger sat op. Borgmesteren har i den forbindelse henvendt til Kommunernes Landforening (brev dateret 25. september 2006) og til Sundhedsministeren (brev dateret 20. november 2006) med henblik på løsning af de aktuelle problemer.

Redegørelsen er vedlagt som bilag.

Personalemæssige konsekvenser Ingen

Sagens bilag: 1. Redegørelse vedr. rekruttering af specialtandlæger fra Sverige, Polen og Tyskland. 2. Aktuel status på tandreguleringssituationen.

Indstilling Det indstilles til Sundhedsudvalget at tage redegørelsen til efterretning.

Det indstilles til Sundhedsudvalget at tage beslutning om at gå videre med et konkret forsøg på at rekruttere specialtandlæger fra EU.

Byrådet 12.02.2007

50

Made with FlippingBook - Online magazine maker