Referat af Byrådets møde d. 12.02.2007

16. Forslag om forbedring af de fysiske rammer for puljeordningen Noas Ark

Sagsbeh.: Johnni Steen Helt

Sagsnr.: 1370-48548

Sagsfremstilling Puljeordningen Noas Ark, som er beliggende på Skallegårdsvej i Næstved i lokaler lejet af ”Det kristne Center” har foresp urgt om mulighederne for at få forbedret deres lokalesituation. Noas Ark har siden oprettelsen i 1990 fungeret, som en privat institution og har et maksimalt børnetal på ca. 6 børn under 3 år og ca. 20 børn over 3 år. Noas Ark råder i dag over ca. 100 kvadratmeter, hvor der ikke er nogen muligheder for at udvide eller forbedre de fysiske forhold. Derfor har puljeordningen meget trange kår og udviklingsmuligheder. Noas Ark har henvendt sig til Menighedernes Daginstitutioner for at få hjælp til at forbedre de fysiske rammer. Menighedernes Daginstitutioner vil gerne hjælpe med at finde finansiering af nye bygninger, men det kræver, at Næstved Kommune vil indgå nye aftaler, således at investorer vil finansiere byggeriet. En alternativ model kunne være, at Noas Ark fik stillet lokaler til rådighed af kommunen for en symbolsk leje. F.eks. vurderes det muligt, at kommunen kan stille de pavilloner til rådighed for Noas Ark, som for tiden benyttes til evakuering af Børnehytten i forbindelse med at der renoveres for skimmelsvamp, når kommunen formentlig i begyndelse af 2008 er færdig med at benytte dem.

Pavillonerne er p.t. opstillet på et kommunalt areal på Plantevej, som allerede er udlagt til offentlige formål.

Såfremt Noas Ark får stillet større lokaler til rådighed, har de et ønske om, at udvide deres tilbud, således at de kan rumme flere børn.

Økonomi Såfremt Menighedernes Daginstitutioner indgår i projektet med at bygge en ny daginstitution, så vil det umiddelbart indebære – med de gældende regler for kommunernes optagelse af lån – at, Næstved Kommune skal deponere et beløb eller obligationer, svarende til de samlede opførelsesudgifter. Det vurderes, at de samlede udgifter vil beløbe sig til mellem kr. 6,0 og 8,0 mio., som derfor skal deponeres. Der vil ikke umiddelbart være ekstraudgifter forbundet med det alternative forslag, hvor kommunen stiller en pavillon der ejes af Næstved Kommune, til rådighed for en symbolsk leje på ca. 1.000 kr. årligt, når vi ikke længere skal benytte den til evakuering. Lovgrundlag Puljeordningen Noas Ark er oprettet efter bestemmelser i Serviceloven og der er indgået en aftale med Næstved Kommune om vilkår for drift m.v.

Politisk behandling Udvalget for Børn og familie

Byrådet 12.02.2007

30

Made with FlippingBook - Online magazine maker