Indsigt i bæredygtighedsrapportering for danske ikke-finansielle virksomheder er EY’s praktiske guide til forståelse af CSRD
Indsigt i bæredygtigheds- rapportering for danske ikke-finansielle virksomheder EY’s praktiske guide til forståelse af CSRD
ey.com/dk
Indsigt i bæredygtighedsrapportering for danske ikke-finansielle virksomheder
EY's praktiske guide til forståelse af CSRD
Udgiver: EY Godkendt Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 30700228
Udgave: 1. udgave
Redaktionen er afsluttet 1. maj 2024
Ansvarsbegrænsning
Denne publikation beskriver kravene til bæredygtighedsrapporteringer aflagt efter CSRD-direktivet og de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) for danske ikke-finansielle virksomheder.
Selv om EY har arbejdet på at sikre, at informationerne i publikationen er korrekte og i overensstemmelse med gæl- dende regler i årsregnskabsloven, ESRS-standarderne m.v., kan EY ikke påtage sig ansvar som følge af eventuelle fejl eller udeladelse. EY fraskriver sig derfor ethvert ansvar for fejl, handlinger, udeladelser eller beslutninger foretaget alene ved eller som følge af oplysningerne i denne publikation. Det anbefales derfor at rådføre sig med EY, før der træffes beslutning om rapporteringsforhold ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringer.
EFRAG-indhold
Denne publikation indeholder copyrigts © materiale fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG), som ejer alle rettigheder. For yderligere information om EFRAG og rettigheder til anvendelse af deres materiale henvises til deres hjemmeside www.efrag.org.
Disclaimer: Hvis det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, fraskriver EFRAG sig ethvert ansvar for fejl, handlinger, udeladelser eller beslutninger, foretaget alene ved eller som følge af oplysningerne i publikationen eller enhver over- sættelse heraf.
2 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................................................ 7
Del 1 CSRD og ændringer til årsregnskabsloven ............................................................................. 10
1 En kort introduktion til CSRD og de nye krav ........................................................................... 10
2 Omfattede virksomheder......................................................................................................... 14
2.1 Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber .................................................. 16
2.1.1
Børsnoterede virksomheder............................................................................. 16
2.1.2
Statslige aktieselskaber ................................................................................... 17
2.2 Ikke-børsnoterede store virksomheder .......................................................................... 17 2.3 Erhvervsdrivende fonde og andelsselskaber................................................................... 18
2.4 Modervirksomheder der udarbejder koncernregnskab .................................................... 18
2.5 Undtagelser for dattervirksomheder.............................................................................. 19 2.6 Virksomheder uden for EU med væsentlig aktivitet i EU .................................................. 20
2.7 Frivillig redegørelse...................................................................................................... 21
3 Indholdet af bæredygtighedsrapporteringen ............................................................................ 22
3.1 Et særskilt afsnit i ledelsesberetningen .......................................................................... 23 3.2 Elektronisk rapporteringsformat ................................................................................... 24 3.3 Nye oplysningskrav i årsregnskabslovens § 99 a ............................................................ 25 3.3.1 Dobbelt væsentlighed ...................................................................................... 25
3.3.2
Oplysningskravene i § 99 a, stk. 1-4................................................................. 26
3.4 Undtagelse hvis oplysninger kan volde betydelig skade................................................... 31 3.5 Immaterielle nøgleressourcer ....................................................................................... 31 3.6 Øvrige konsekvensændringer til ledelsesberetningen...................................................... 32 3.7 Ledelsens ansvar og ledelsespåtegning ......................................................................... 33
3.8 Revisors erklæring ....................................................................................................... 33
Del 2 European Sustainability Reporting Standards (ESRS) – en introduktion.................................. 35
4 Introduktion til ESRS .............................................................................................................. 36
4.1 Generelt ...................................................................................................................... 36
4.1.1
Oversættelse, definitioner og termer ................................................................ 36
4.1.2
Udstedte standarder........................................................................................ 37
4.1.3
Referencer til yderligere vejledning .................................................................. 38
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 3
Indholdsfortegnelse
4.2 ESRS 1 ........................................................................................................................ 39 4.2.1 Formål med ESRS-standarderne....................................................................... 39
4.2.2
Kategorier af ESRS-standarder ........................................................................ 39
4.2.3
Rapporteringsområder, IRO og minimumsoplysningskrav................................... 40
4.2.4
Forståelse af visse termer i standarderne ......................................................... 41
4.2.5
Kvalitative krav til information ......................................................................... 42
4.2.6
Dobbelt væsentlighed er styrende for rapporteringen........................................ 42
4.2.7
Due diligence .................................................................................................. 43
4.2.8
Værdikæden ................................................................................................... 43
4.2.9
Tidshorisonter ................................................................................................ 43
4.2.10 Generelle principper for udarbejdelse og præsentation ...................................... 44
4.2.11 Struktur for bæredygtighedsrapporteringen ..................................................... 46
4.2.12 Integrering ved henvisning............................................................................... 49 4.2.13 Connectivity med årsregnskab m.v. .................................................................. 50
4.2.14 Lempelser og overgangsregler ......................................................................... 51
4.3 ESRS 2 General disclosures .......................................................................................... 55
4.3.1
Introduktion.................................................................................................... 55
4.3.2
Grundlag for udarbejdelse af rapportering (BP) ................................................. 57
4.3.3
Governance .................................................................................................... 58
4.3.4
Strategi .......................................................................................................... 58
4.3.5
Påvirkninger, risici og muligheder (IRO) ............................................................ 58
4.3.6
Nøgletal.......................................................................................................... 59
4.4 Emnespecifikke standarder ........................................................................................... 60 4.4.1 Introduktion.................................................................................................... 60
4.4.2
Standarderne i overbliksform ........................................................................... 61
5 Dobbelt væsentlighed er styrende for rapporteringen .............................................................. 62 5.1 Introduktion................................................................................................................. 63
5.1.1
Dokumentation og frekvens ............................................................................. 64
5.2 Trin 1: Identifikation af IRO'er relateret til virksomhedens aktiviteter og værdikæde ........ 65 5.2.1 Inddragelse af interessenter ............................................................................ 66
5.3 Trin 2: Vurdering og prioritering af IRO'er med henblik på at fastslå deres væsentlighed .. 67
5.4 Trin 3: Fastlæggelse af passende tærskler og kriterier for væsentlighed .......................... 71
5.4.1
Impact materiality ........................................................................................... 71
5.4.2
Financial materiality ........................................................................................ 75
5.4.3
Samspillet mellem "impact materiality" og "financial materiality"....................... 76
5.5 Trin 4: Rapportering af resultatet og beskrivelse af den anvendte proces ........................ 79
5.6 Resultatet af væsentlighedsanalysen............................................................................. 79
5.6.1
Beslutningstræ................................................................................................ 80
5.6.2
Bæredygtighedsspørgsmålet er ikke væsentligt................................................. 81
5.6.3
Bæredygtighedsspørgsmålet er væsentligt ....................................................... 81
4 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Indholdsfortegnelse
5.7 Væsentlighed af enkelte oplysningskrav og datapunkter ................................................. 82 5.7.1 Nøgletal (metrics) ........................................................................................... 82
5.7.2
Politikker, handlinger og målsætninger ............................................................. 83
5.7.3
ESRS 2 – detaljeringsgrad af oplysninger .......................................................... 83
5.8 FAQ'eri udkastet til vejledning om dobbelt væsentlighed................................................. 83
6 Værdikæden ........................................................................................................................... 86 6.1 Baggrund .................................................................................................................... 87
6.2 Information om værdikæden ......................................................................................... 88
6.2.1
Dobbelt væsentlighed og værdikæden .............................................................. 89
6.2.2
Oplysning om politikker, handlinger og målsætninger ........................................ 89
6.2.3
Nøgletal og datapunkter .................................................................................. 90
6.2.4
Value chain map.............................................................................................. 90
6.2.5
Virksomhedsspecifikke oplysninger .................................................................. 91
6.3 Dattervirksomheder, fællesledede virksomheder, associerede virksomheder m.v. ............ 91
6.3.1
Operationel kontrol for klima- og miljøstandarderne .......................................... 92
6.3.2
Associerede virksomheder og fællesledede virksomheder .................................. 92
6.3.3
Andre investeringer, der ikke er aktører i værdikæden....................................... 93
6.3.4
Skema for enkelte typer af investeringer .......................................................... 93
6.4 Lempelse og overgangsregel ........................................................................................ 95
6.5 FAQ'eri udkastet til vejledning om værdikæden .............................................................. 95
Del 3 Øvrige rapporteringer ........................................................................................................... 96
7 EU-taksonomiforordningen...................................................................................................... 96
7.1 Krav ............................................................................................................................ 96
Appendiks 1: Referencer og links................................................................................................... 99
Appendiks 2: EY's oversigt over ESRS'erne ................................................................................. 100
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 5
6 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Forord
Forord
Lov om implementering af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i dansk lov er ved- taget af Folketinget den 2. maj 2024.
CSRD-direktivet ("Direktivet" eller "CSRD") erstatter de eksisterende regler om samfundsansvar, som er indarbejdet i årsregnskabslovens § 99 a, og indfases gradvist for børsnoterede og store danske virksomheder. CSRD-direktivet medfører nye og væsentligt mere omfangsrige og komplekse krav til bæredygtig- hedsrapportering, som gælder for regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere for regn- skabsklasse C (stor) og mindre børsnoterede virksomheder. De store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte skal allerede implementere reglerne for regnskabsår, der starter 1. ja- nuar 2024 eller senere. Målsætning og målgruppe for denne publikation De store børsnoterede virksomheder skal opfylde de nye krav fra og med regnskabsåret 2024, og har i praksis allerede arbejdet med implementering af reglerne i noget tid. Herefter følger den større gruppe af virksomheder inden for regnskabsklasse C (stor), som kan indhente inspiration fra de store børsnoterede virksomheder. Den primære målgruppe for denne publikation er således virksomheder i regnskabsklasse C (stor). Herudover er målsætningen at give en introduktion til dele af den vejledning udstedt af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) og Erhvervsstyrelsen, der er offentliggjort vedrø- rende direktivet og ESRS-standarder. Standarder for børsnoterede SMV'er og standard for SMV'ers frivillige rapportering er under ud- arbejdelse af EFRAG og er sendt i høring. Denne gruppe af virksomheder må forventes at læne sig op ad disse standarder, når de bliver udsendt. Målsætningen med denne publikation er ikke at give en udtømmende gennemgang af de nye regler for bæredygtighedsrapportering. Formålet er at klæde danske ikke-finansielle virksomheder bedre på og give en introduktion til CSRD og til de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS'er), herunder en introduktion til det praktiske arbejde med standarderne.
Publikationens fokus er på ikke-finansielle virksomheder, og således er ændringer til bæredygtig- hedsrapportering for finansielle virksomheder ikke behandlet.
Overordnede krav i bæredygtighedsdirektivet (CSRD) I henhold til lovbemærkningerne er formålet med bæredygtighedsdirektivet at forbedre virksom- hedernes bæredygtighedsrapportering som et vigtigt element i bestræbelserne på at få virksom- hederne i EU til at bidrage til opnåelse af målene i EU's Green Deal og FN's Verdensmål. Arbejdet med bæredygtighedsrapportering vurderes at være centralt for erhvervslivets bæredygtige om- stilling, og det er vigtigt, at bæredygtighedsrapporteringen bliver troværdig og anvendelig for in- vestorer, långivere, kreditorer og øvrige interessenter. Målet er, at investorer, långivere og andre interessenter bedre kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder. Bæredygtighedsrapporteringen omfatter bl.a. detaljerede krav til virksomhedernes rapportering om menneske- og arbejdstagerrettigheder og andre sociale forhold samt klima og miljø. De omfat- tede virksomheder skal offentliggøre væsentligt udvidede og standardiserede oplysninger om en række bæredygtighedsforhold i forhold til de krav, som virksomhederne hidtil har været underlagt efter direktivet for ikke-finansiel rapportering (NFRD). De nye krav reguleres dels via årsregn- skabslovens § 99 a, der med vedtagelsen af CSRD i dansk lov er ajourført, og de europæiske
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 7
Forord
bæredygtighedsstandarder (ESRS'er), der er implementeret via en forordning, hvorefter de er di- rekte gældende for danske virksomheder uden indarbejdelse i dansk lovgivning. En virksomheds bæredygtighedsrapportering skal ikke dække alle de oplysningskrav, som ESRS indeholder, men baseres på en væsentlighedsvurdering, som virksomheden selv udarbejder. En vigtig del af arbej- det med implementering er at identificere de væsentlige oplysningskrav, der gælder for virksom- heden. For at øge troværdigheden af virksomheders bæredygtighedsrapportering, skal revisor fremadret- tet afgive en erklæring om bæredygtighedsrapporteringen med begrænset sikkerhed (indtil vi- dere), hvor der efter de hidtil gældende regler alene kræves en udtalelse baseret på et såkaldt konsistenstjek. Bæredygtighedsdirektivet indebærer således ikke kun ændringer til årsregnskabs- loven, men også ændringer i bl.a. revisorlovgivning. Bæredygtighedsrevisor kommer således også til at spille en vigtig rolle i transitionen mod en ny og udvidet bæredygtighedsrapportering. De nye krav adskiller sig væsentligt fra den praksis, der har været hidtil. Af samme grund vil im- plementeringen også medføre, at danske virksomheder skal anvende betydelige ressourcer på at gennemføre "omstilling" til ny rapportering, indsamling og kvalitetssikring af data m.v. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at CSRD og ESRS'erne alene er rapporteringsregler, der ikke stiller krav til virksomhederne om at skulle implementere specifikke politikker og handlinger m.v. Det er dog en god lejlighed til at genbesøge virksomhedens bæredygtighedsstrategier og forret- ningsmodel med henblik på at opnå en så optimal konkurrencesituation som muligt. Erhvervsstyrelsen har gennemført en måling af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved implemen- tering af CSRD i dansk lov, der viser estimat over omstillingsomkostninger. Målingen af de forven- tede administrative konsekvenser viser, at reglerne medfører en relativ stor og kompleks omstil- ling for virksomhederne. Dertil kommer, at størstedelen af de virksomheder, som nu skal rappor- tere efter CSRD, også vil blive omfattet af den eksisterende taksonomiforordning, der i sig selv er et omfattende regelsæt. Endelig vil rigtig mange små og mellemstore virksomheder forventes at skulle levere data til deres kunder og samarbejdspartnere. De kommer til at opleve nye omkost- ninger, men de kan også få en konkurrencefordel, hvis de dokumenterer deres bæredygtighed. Hvordan er CSRD-direktivet implementeret i dansk lov? Lov om implementering af CSRD i dansk lov medfører ændringer til årsregnskabsloven, revisorlo- ven, selskabsloven samt flere andre love. I denne publikation gennemgås ændringerne til årsregn- skabsloven.
Lovteksten med bemærkninger kan tilgås via link i appendiks 1.
Som led i EU-Kommissionens bestræbelser på at reducere europæiske virksomheders administra- tive byrder og som følge af den stigende inflation er det ligeledes vedtaget at hæve størrelses- grænserne i årsregnskabsloven for omsætning og balancesum med 25 %. Dette får bl.a. betydning for antallet af virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og dermed antallet af virksomheder, der bliver omfattet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering. En overordnet introduktion til reglerne Publikationen er opdelt i tre dele. I den første del behandles CSRD og ændringerne til årsregn- skabsloven. Anden del giver en overordnet introduktion til ESRS-standarderne, og tredje del be- handler EU's taksonomiforordning. Alene baseret på omfanget af ESRS'erne og de tilhørende vejledninger står det klart, at oplys- ningskravene er mange, detaljerede og ret forskelligartede. Fokus i denne publikation er derfor også primært på de grundlæggende elementer af virksomhedernes bæredygtighedsrapportering,
8 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Forord
som virksomhederne skal have styr på, og hvor der ses betydelige ændringer i forhold til de tidli- gere regler. Dette omfatter bl.a. følgende:
► Virksomhederne vil både skulle sætte sig ind i, hvordan direktivet er implementeret i dansk lov (del 1 af denne publikation), samt forholde sig til de detaljerede krav i ESRS-standarderne (del 2 i denne publikation). ► For at offentliggøre relevant og brugbar information skal virksomheden bl.a. udarbejde en omfattende dobbelt væsentlighedsvurdering. Denne er bestemmende for hvilke oplysninger, der skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen. Vigtigheden i væsentlighedsvurderingen skyl- des, at de 12 ESRS'er som udgangspunkt indeholder mere end 1000 potentielle rapporterings- datapunkter, men at formålet med væsentlighedsanalysen er at få identificeret de oplysnings- krav og datapunkter, som er væsentlige for virksomheden, og som derfor skal fremgå af bæ- redygtighedsrapporteringen. ► Oplysninger om bæredygtighed skal ikke kun omfatte virksomhedens egne aktiviteter, men også data og information fra virksomhedens værdikæde. Der gælder i den forbindelse en række vigtige overgangsbestemmelser, som har til formål at give virksomheder mere tid til at forberede sig på den nye bæredygtighedsrapportering, hvis ikke alle de nødvendige oplysnin- ger vedrørende værdikæden er tilgængelig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at lempel- sen ikke fritager virksomheder fra at medtage værdikæden i sin dobbelt væsentlighedsanalyse, men ved at benytte lempelserne kan virksomheden reducere dataindsamlingen i de første tre år. ► Der gælder en række overordnede kvalitetskrav til bæredygtighedsrapporteringer, herunder fx krav om fastlæggelse af en praksis for bl.a. opgørelsesmetoder m.v., der skal opfylde visse grundlæggende kvalitative krav og oplysninger om, hvordan væsentlighedsvurderingen er ud- arbejdet m.v. Disse forhold er indeholdt i de tværgående standarder ESRS 1 og ESRS 2. ► ESRS'erne kræver oplysninger om en række nøgletal og datapunkter for væsentlige bæredyg- tighedsspørgsmål. Virksomhederne skal derfor etablere procedurer for dataindsamling, som for virksomhederne vil omfatte et betydeligt forberedende arbejde. Dette kunne fx være til brug for virksomhedens oplysninger om udledning af CO 2 i virksomheden og dens værdikæde eller virksomhedens energiforbrug, oplysninger om medarbejdere (fx køn, sygefravær, med- arbejderomsætning) m.v. Vi har medtaget EY's oversigt over oplysningskravene som et ap- pendiks 2 til denne publikation. ► Store C-virksomheder omfattet af CSRD vil samtidig blive omfattet af taksonomiforordningens regler fra regnskabsår, der starter 1. januar 2025, idet de virksomheder, der bliver omfattet af bæredygtighedsrapportering efter CSRD, også skal rapportere efter taksonomiforordningen parallelt hermed. Store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte er allerede via tak- sonomiforordningen omfattet af forordningens oplysningskrav (del 3 i denne publikation). ► Der gælder nye krav til placering af bæredygtighedsrapporteringen. Mange virksomheder har hidtil benyttet muligheden for at henvise til en redegørelse på hjemmesiden, hvilket ikke læn- gere vil være muligt. Bæredygtighedsrapporteringen skal fremover integreres som et særskilt afsnit i ledelsesberetningen og udarbejdes i et elektronisk format, som bliver omfattet af elek- tronisk opmærkning. ► Virksomhederne skal generelt være opmærksomme på de lempelsesmuligheder og overgangs- regler som er implementeret i ESRS-standarderne.
Redaktionen er afsluttet 1. maj 2024, og der er ikke taget højde for ny udvikling efter denne dato.
For nyheder vedrørende bæredygtighedsrapportering samt kontaktinformation henvises til EY's hjemmeside.
EY Maj 2024
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 9
Kapitel 1 En kort introduktion til CSRD og de nye krav
Del 1 CSRD og ændringer til årsregnskabsloven
Introduktion Denne publikations første del introducerer CSRD-direktivet og lovgrundlaget for ændringerne til årsregnskabsloven. De nye regler om bæredygtighedsrapportering indfases gradvist og i kapitel 2 gennemgår vi hvilke danske virksomheder der er omfattet af de nye regler, og hvornår virksomhederne er omfattet. I kapitel 3 er der fokus på ændringerne til årsregnskabsloven § 99 a. Dette omfatter fx placering af bæredygtighedsrapporteringen, elektronisk rapporteringsformat, oplysningskra- vene i § 99 a samt øvrige konsekvensændringer til ledelsesberetningen.
Vi indleder dog med at give en kort opsummering af CSRD, lovgrundlaget og udviklingen af de nye standarder i kapitel 1.
1
En kort introduktion til CSRD og de nye krav
Hvad er baggrunden? Med "EU Green Deal" forpligtede Europakommissionen sig til at ændre direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD). EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering, der har fået navnet "Corporate Sustainability Re- porting Directive" (CSRD), blev offentliggjort i EU-tidende den 16. december 2022 og har virkning fra den 5. januar 2023. CSRD skal implementeres i national lovgivning, førend det får retsvirkning i de enkelte lande.
Lov om implementering af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i dansk lov er ved- taget af Folketinget den 2. maj 2024.
Lovtekst
Direktivet erstatter de eksisterende regler om samfundsansvar (som bygger på NFRD-direktivet), som er indarbejdet i årsregnskabslovens § 99 a. Herudover ændrer direktivet en række andre love, herunder revisorloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om er- hvervsdrivende fonde m.fl. Denne publikations primære fokus er afgrænset til årsregnskabsloven, hvorfor øvrige ændringer til love og bekendtgørelser m.v. ikke behandles.
Lovteksten med bemærkninger kan tilgås via link i appendiks 1.
Lovens ikrafttræden er den 1. juni 2024, men reglerne om bæredygtighedsrapporteringen har en gradvis indfasning, som nærmere beskrevet i de efterfølgende kapitler.
Ikrafttræden
Med CSRD-direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering forpligtes de omfattede virk- somheder til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligato- riske rapporteringsstandarder (ESRS'er), som udstedes af EU-Kommissionen. Der er altså tale om
CSRD
10 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Kapitel 1 En kort introduktion til CSRD og de nye krav
et rapporteringsdirektiv og ikke et regelsæt, der fx regulerer, hvilke politikker eller målsætninger en virksomhed skal have.
Parallelt med ovennævnte har EU-Kommissionen igangsat et arbejde i EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) med at udarbejde de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS'er), som fastsætter det nærmere indhold af de oplysninger, som virksomhederne skal rap- portere om.
EU-Kommissionen offentliggjorde de første 12 ikke-sektorspecifikke standarder den 31. juli 2023, og EU-Parlamentet og Rådet har efterfølgende i oktober 2023 endeligt godkendt standarderne.
Udviklingen af de nye regler og standarder samt implementering heraf kan illustreres som følger:
2025
2026
2024
Øvrige store virksomheder (såvel børsno- terede som ikke-børsnote- rede) målt ef- ter størrelses-
Små og mel- lemstore børsnoterede virksom- heder (regn- skabsklasse D) målt efter regnskabs- klasse B og C (mellem) (kan udskyde til 2028).
Børsnoterede virksomheder og statslige aktiesel- skaber (regn- skabsklasse D), som er store virksomheder efter regnskabs- klasse C (stor), og som har over 500 ansatte.
2028
Nogle virksom- heder i tredje- lande (uden for EU), som har aktiviteter i EU.
November 2022
Q4 2023
CSRD godkendt af EU-kommissi- onen. Offentliggjort 16. december 2022.
Indarbejdelse af direktivet i national lov- givning. Hørings-ud- kast fremsat i Danmark.
grænser for regnskabs- klasse C (stor).
Bæredygtig- hedsrappor- tering Revisor- erklæring med begrænset sikkerhed. Placering af rapportering i ledelses- beretningen
2022
2023
2024
2025
2026
2028
31. juli 2023
Tidligst 2026
EU-Kommissio- nen offentlig- gjorde ESRS'erne i endelig form til godkendelse i EU-Parlamentet og Rådet. Stan- darderne blev endelig god- kendt i oktober 2023.
Forventet vedtagelse af de sektorspecifikke standarder, standarder for små virksomheder, standarder for ikke- EU-virksomheder m.v.
November 2022
Udkast til ESRS (ikke-sektorspe- cifikke standar- der) sendt til EU- Kommissionen.
Den planlagte vedtagelse af de sektorspecifikke standarder er blevet udskudt til tidligst 2026.
Omfangsrige og komplekse krav
Direktivet medfører nye og væsentligt mere omfangsrige og komplekse krav til bæredygtigheds- rapportering, som får en gennemgribende betydning for de omfattede virksomheder og for de nu- gældende krav for danske virksomheders bæredygtighedsrapportering. Dette gælder ikke mindst den praktiske udmøntning af rapporteringen, idet virksomhederne skal "omstille" sig herpå og ind- hente data til rapportering, udarbejde væsentlighedsvurdering, forholde sig til virksomhedens værdikæde m.v.
Væsentligt mere
omfangsrige og komplekse krav
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 11
Kapitel 1 En kort introduktion til CSRD og de nye krav
De nye regler i CSRD-direktivet vil gælde for alle store virksomheder og alle børsnoterede virksom- heder samt visse finansielle virksomheder. Visse tredjelandsvirksomheder med væsentlig aktivitet i EU omfattes også. Grænserne for store virksomheder svarer til størrelsesgrænserne for regn- skabsklasse C (stor).
Forhøjelse af størrelsesgrænserne
Som led i EU-Kommissionens bestræbelser på at reducere europæiske virksomheders administra- tive byrder og som følge af den stigende inflation er det ligeledes vedtaget at hæve størrelses- grænserne i årsregnskabsloven for omsætning og balancesum med 25 %. Det betyder, at en række danske virksomheder vil gå et trin ned i regnskabsklasse, og dermed vil færre virksomheder end først antaget blive omfattet af de nye krav om bæredygtighedsrapporte- ring. Virkningstidspunktet for de nye størrelsesgrænser er 1. januar 2023 med tilbagevirkende kraft, og virksomhederne skal således vurdere, om de er omfattet med udgangspunkt i de nye størrelsesgrænser. De nye størrelsesgrænser er illustreret i nedenstående tabel. En virksomhed er omfattet af regn- skabsklasse C (stor) (og dermed omfattet af § 99 a), hvis den i to på hinanden følgende år oversti- ger 2 ud af 3 kriterier.
Forslag til forhøjelse af størrelses- grænserne
Nye størrelsesgrænser
Gældende størrelsesgrænser
Regnskabsklasse C (mellem)
Balance
156 mio. kr.
195 mio. kr.
Nettoomsætning
313 mio. kr.
391 mio. kr.
Antal ansatte
250
250
Taksonomiforordningen
Med CSRD udvides også antallet af virksomheder, der skal give oplysninger efter taksonomiforord- ningens artikel 8, idet EU ønsker samme anvendelsesområde for taksonomiforordningen som for CSRD. Dermed skal store danske virksomheder, som ikke allerede var omfattet af taksonomiforordningen, både give oplysninger efter CSRD og taksonomiforordningen, når de implementerer CSRD for før- ste gang.
Flere virksomheder bliver omfattet af taksonomi- forordningen
Taksonomiforordningen er beskrevet i del 3 af denne publikation.
Hvornår træder reglerne i kraft? De nye regler træder i kraft i tre faser, hvor de omfattede virksomheder løbende udvides.
► 1. januar 2024: Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D), som er store virksomheder efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor), og som har gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på over 500, skal rapportere efter CSRD for regnskabsår, der starter 1. januar 2024 eller derefter. ► 1. januar 2025: Øvrige store virksomheder (såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede) målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor) skal rapportere efter CSRD for regn- skabsår, der starter 1. januar 2025 eller derefter. ► 1. januar 2026: Små og mellemstore børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) målt ef- ter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B og C (mellem) bliver omfattet af kravene i CSRD for regnskabsår, der starter 1. januar 2026 eller derefter. Disse virksomheder kan dog
12 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Kapitel 1 En kort introduktion til CSRD og de nye krav
undlade at rapportere indtil 2028, men dette skal i så fald oplyses og forklares i ledelsesbe- retningen.
► 1. januar 2028: Visse tredjelandsvirksomheder med aktivitet i EU.
Der henvises til kapitel 2 i denne publikation.
Indholdet af de nye regler De europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS'erne) fastsætter det nærmere indhold af de op- lysninger, som virksomhederne skal rapportere om efter CSRD, og der er tale om væsentligt mere komplekse og detaljerede rapporteringskrav om bæredygtighed end hidtil. Standarderne introdu- ceres i del 2 af denne publikation.
De nye krav medfører, at de omfattede virksomheder, som en del af en særskilt sektion i ledelses- beretningen, skal rapportere mere detaljeret om de tre dimensioner af bæredygtighed (ESG):
► E nvironment (miljøforhold, herunder bl.a. klimaforandringer, vandressourcer, cirkulær øko- nomi, forurening og biodiversitet). ► S ocial (sociale forhold, herunder bl.a. lige muligheder for alle, arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder). ► G overnance (ledelse, herunder bl.a. ledelsens opgaver i forhold til virksomhedens bæredyg- tighed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhedens kontrol og risikostyring i forhold til bæredygtighedsrisici).
Taksonomioplysningerne bliver desuden en del af bæredygtighedsrapporteringen.
Den nuværende mulighed med at placere rapporteringen på hjemmesiden i en separat rapport med reference i årsrapporten til et særskilt dokument på hjemmesiden vil ikke fremover være muligt. Direktivet har således skærpet kravene til placering af informationen, der fremover skal være i en særskilt sektion i ledelsesberetningen. I rapporteringen bliver der øget fokus på det dobbelte væsentlighedsprincip, hvilket indebærer rapportering om, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden (outside-in eller "finan- cial materiality") og effekten af virksomhedens aktiviteter på mennesker og miljø (inside-out eller "impact materiality"). Virksomheden skal udarbejde en omfattende analyse af dobbelt væsentlig- hed, idet denne er bestemmende for hvilke oplysninger, der skal indgå i bæredygtighedsrapporte- ringen (se kapitel 5). Oplysninger om bæredygtighed skal ikke kun omfatte virksomhedens egne aktiviteter, men også data og information fra virksomhedens værdikæde, fx leverandører, kunder osv. Dette er et bre- dere perspektiv end under NFRD, hvorfor langt de fleste virksomheder skal udarbejde en betydelig bredere undersøgelse og dataindsamling end hidtil. Det er derfor vigtigt, at danske virksomheder kender til omfanget af værdikædebegrebet med henblik på at sikre korrekt dataindsamling og om- fanget af rapporteringsforpligtelsen, samt de vigtige overgangsbestemmelser for rapportering om værdikæden.
Rapportering på hjemmesiden – ikke muligt
Dobbelt væsentlighed
Værdikæden
Der bliver krav om digital opmærkning (tagging) af oplysningerne, herunder de ikke-finansielle nøgletal i virksomhedens bæredygtighedsrapportering, med henblik på at gøre oplysningerne ma- skinlæsbare.
Digital opmærkning
For at øge troværdigheden bliver der krav om en revisorerklæring med begrænset sikkerhed på den enkelte virksomheds bæredygtighedsrapportering. På sigt er det meningen, at kravet skal ud- vides til høj grad af sikkerhed.
Krav om revisor- erklæring
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 13
Kapitel 2 Omfattede virksomheder
2 Omfattede virksomheder I dette kapital gennemgår vi, hvilke danske virksomheder der er omfattet af de nye regler og hvor- når.
Dette vil omhandle følgende:
► Regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber)
► Ikke-børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse stor C
► Erhvervsdrivende fonde og andelsselskaber
Undtagelse for dattervirksomheder
►
► Virksomheder uden for EU med væsentlig aktivitet i EU
► Virksomheder, der udarbejder koncernregnskab
Frivillig redegørelse
►
CSRD-direktivets udgangspunkt er, at alle store virksomheder og alle virksomheder, hvis værdipa- pirer er optaget til handel på et reguleret marked i EU (bortset fra visse små børsnoterede virk- somheder), og som er omfattet af regnskabsdirektivet, skal rapportere om bæredygtighed. Idet Danmark har overimplementeret det tidligere direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD), er CSRD ikke på samme måde som i nogle andre EU-lande en "stramning" af hvilke virksomheder, der fremover skal rapportere om bæredygtighed. Således er § 99 a allerede i dag gældende for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (stor), og dette vil forblive uændret fremover. Som nævnt ovenfor hæves størrelsesgrænserne dog fremover. Kravene til bæredygtighedsrapportering sigter mod at omfatte store virksomheder og koncerner med aktivitet i EU. Fremover vil det ligeledes være lovens sædvanlige opdeling i regnskabsklasser, der er styrende for, hvilke virksomheder der er omfattet af CSRD. Loven ændrer således ikke ved, at § 99 a gælder for store virksomheder i regnskabsklasse C. I henhold til loven omfattes særlige danske virksomhedsformer, herunder fx erhvervsdrivende fonde, andelsselskaber og statslige aktieselskaber også af de nye krav. Det svarer til reglerne, som de er i dag, men er en udvidelse i forhold til minimumsanvendelsesområdet i CSRD-direktivet.
Ændrings- loven, § 13
Flere af de gældende undtagelsesmuligheder i den nuværende årsregnskabslovs § 99 a bevares med de ændringer, der følger af CSRD-direktivet.
14 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Kapitel 2 Omfattede virksomheder
Nedenstående beslutningsdiagram kan anvendes, når det skal fastlægges, hvilke virksomheder der er omfattet og hvornår.
Etableret i EU
2024 (aflægges i 2025) Årsrapport der starter 1. januar
2026 (2028) 1) Aflægges i 2027 (eller 2029) Årsrapport der starter 1. januar
2025 (aflægges i 2026) Årsrapport der starter 1. januar
Ja
Ja
Ja
Børsnoteret virksomhed eller statsligt aktieselskab (regnskabsklasse D), som er store virksomheder efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor), og som har over 500 ansatte?
Børsnoteret virksomhed el- ler statsligt aktieselskab (regnskabsklasse D), som ikke overstiger størrelses- grænserne for regnskabs- klasse C (stor)?
Nej
Nej
Nej
Stor virksomhed efter stør- relsesgrænser for regn- skabsklasse C (stor)?
Ja
► to på hinanden følgende regn- skabsår overskrider to ud af tre af kriterier efter forslag til nye størrelsesgrænser: ► Balancesum: 195 mio. kr. ► nettoomsætning: 391 mio. kr. ► antal ansatte: 250
Virksomhed er etableret i (EU) eller har værdipa- pirer noteret på et regule- ret marked?
► to på hinanden følgende regn- skabsår overskrider to ud af tre af kriterier efter forslag til nye størrelsesgrænser: ► Balancesum: 195 mio. kr. ► nettoomsætning: 391 mio. kr. ► antal ansatte: 250
1) Mulighed for at udskyde til 2028
Ikke etableret i EU
2028 2) (aflægges i 2029)
Nej
Mindst ét datterselskab i EU, som er stor C eller børsnoteret?
Modervirksomhed uden for EU har væsentlig aktivitet i EU? (mere end 150 mio. EUR i omsætning)
Ja
Ja
2) Visse overgangsregler indtil 6. januar 2030
Nej
Nej
Mindst én EU-filial med væ- sentlig aktivitet (mere end 40 mio. EUR i omsætning)
Nej
Som det fremgår, indebærer direktivet en trinvis indfasning, hvor først de store børsnoterede virk- somheder og store statslige aktieselskaber med over 500 ansatte er omfattet. Dernæst omfattes de øvrige store virksomheder (børsnoterede og ikke-børsnoterede), og til sidst de små børsnote- rede virksomheder (med undtagelse af mikrovirksomheder). Idet indfasningen af CSRD sker trinvist, medfører dette også, at den tidligere § 99 a (baseret på NFRD) udfases trinvist i takt med indfasningen af den nye § 99 a (CSRD). For eksempel vil store ikke-børsnoterede virksomheder skulle anvende den gældende § 99 a frem til ikrafttræden af CSRD for regnskabsåret 2025. Som led i EU-Kommissionens bestræbelser på at reducere europæiske virksomheders administra- tive byrder og som følge af den stigende inflation er det ligeledes vedtaget at hæve størrelses- grænserne i årsregnskabsloven for omsætning og balancesum med 25 %. Det betyder, at en række danske virksomheder vil gå et trin ned i regnskabsklasse, og dermed vil færre virksomheder end først antaget blive omfattet af de nye krav om bæredygtighedsrapporte- ring. Virkningstidspunktet for de nye størrelsesgrænser er 1. januar 2023 med tilbagevirkende kraft, og virksomhederne skal således vurdere, om de er omfattet med udgangspunkt i de nye størrelsesgrænser.
En trinvis indfasning
Tidligere § 99 a udfases trinvist
Forhøjelse af størrelses- grænser
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 15
Kapitel 2 Omfattede virksomheder
Størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor) er opfyldt for virksomheder, der i to på hinanden følgende år overskrider to ud af tre kriterier (i parentes angivet den tidligere størrelsesgrænse):
Ændrings- loven, § 1
► Balancesum på 195 mio. kr. (tidligere 156 mio. kr.)
► Omsætning på 391 mio. kr. (tidligere 313 mio. kr.)
250 ansatte (uændret).
►
2.1
Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber
Nedenfor sondres mellem store børsnoterede virksomheder og "små" børsnoterede virksomheder. Der skelnes tillige mellem store statslige aktieselskaber og øvrige statslige aktieselskaber.
Formålet med reglerne er, at de største børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber er omfattet af reglerne først.
2.1.1 Børsnoterede virksomheder
De store børsnoterede virksomheder på over 500 gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede bliver allerede fra 1. januar 2024 omfattet af CSRD, mens ikrafttræden for øvrige børsnoterede virksom- heder med et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller mindre afhænger af, om stør- relsesgrænsen for regnskabsklasse C (stor) er overskredet. En stor børsnoteret virksomhed er defineret som en børsnoteret virksomhed, der både opfylder størrelsesgrænsen for C (stor) og på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbe- skæftigede på mere end 500, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 13. Der skal således ikke alene kigges på regnskabsklasse, men herudover også på omsætning, balancesum og antallet af ansatte. En børsnoteret virksomhed med et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller mindre, som er omfattet af størrelsesgrænsen for regnskabsklasse C (stor), omfattes af CSRD på samme tidspunkt som en ikke-børsnoteret stor virksomhed. Disse virksomheder skal implementere CSRD for regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere. Det er således kun de helt store børsno- terede virksomheder, der er omfattet af implementering i 2024.
Gennemsnit- ligt antal heltids- beskæftigede på over 500
Gennemsnit- ligt antal heltids- beskæftigede på 500 eller derunder
Opfylder en børsnoteret virksomhed ikke grænserne for regnskabsklasse C (stor), omfattes virk- somheden af CSRD for regnskabsår, der starter i 2026.
Små og mellemstore børsnoterede virksomheder
Årsregnskabslovens § 99 a, stk. 9, giver dog mulighed for, at små- og mellemstore børsnoterede virksomheder kan beslutte ikke at lade den nye bæredygtighedsrapportering indgå i ledelsesberet- ningen for regnskabsår, der begynder inden den 1. januar 2028. Disse virksomheder skal i så fald angive, hvorfor rapporteringen ikke er medtaget i ledelsesberetningen. For regnskabsår, hvor denne undtagelse anvendes, skal der i stedet rapporteres efter den hidtidige § 99 a (samfundsan- svar). I forbindelse med den endelige lov blev det præciseret i årsregnskabslovens § 128, stk. 2, at det kun er store koncerner, der er omfattet af kravet om bæredygtighedsrapportering. En modervirk- somhed i en stor koncern vil dermed skulle anvende det fulde omfang af rapporteringsstandar- derne til bæredygtighedsrapportering, uanset modervirksomhedens størrelse. Børsnoterede små og mellemstore virksomheder, der ikke er modervirksomhed i en stor koncern, vil derimod kunne begrænse deres bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med de kommende standarder for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder, som fastsættes i medfør af bæredygtighedsdirektivets artikel 29c.
16 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48 Page 49 Page 50 Page 51 Page 52 Page 53 Page 54 Page 55 Page 56 Page 57 Page 58 Page 59 Page 60 Page 61 Page 62 Page 63 Page 64 Page 65 Page 66 Page 67 Page 68 Page 69 Page 70 Page 71 Page 72 Page 73 Page 74 Page 75 Page 76 Page 77 Page 78 Page 79 Page 80 Page 81 Page 82 Page 83 Page 84 Page 85 Page 86 Page 87 Page 88 Page 89 Page 90 Page 91 Page 92 Page 93 Page 94 Page 95 Page 96 Page 97 Page 98 Page 99 Page 100 Page 101 Page 102 Page 103 Page 104 Page 105 Page 106 Page 107 Page 108 Page 109 Page 110 Page 111 Page 112 Page 113 Page 114 Page 115 Page 116 Page 117 Page 118 Page 119 Page 120 Page 121 Page 122 Page 123 Page 124 Page 125 Page 126Made with FlippingBook Online newsletter maker