Indsigt i bæredygtighedsrapportering - 1. udgave

Kapitel 2 Omfattede virksomheder

nævnt tidligere er langt mere omfattende og kompleks end nugældende krav i årsregnskabslovens § 99 a.

Virksomheder, der ikke opfylder størrelsesgrænserne for C (stor), vil fortsat kunne undlade at rapportere om bæredygtighed efter § 99 a. Er der en forventning om, at størrelseskravene vil blive overskredet i nær fremtid, må det dog anbefales, at virksomheden indretter sine rapporteringssy- stemer og dataindsamling efter de nye krav.

2.3 Erhvervsdrivende fonde og andelsselskaber Erhvervsdrivende fonde og andelsselskaber er i henhold til lovbemærkningerne omfattet, selvom de ikke eksplicit er omfattet af bæredygtighedsdirektivet. Virksomhederne er omfattet på samme måde som øvrige virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (stor).

Dette svarer til, hvordan de danske regler om redegørelse for samfundsansvar er i dag.

I forhold til det lovudkast, der var i offentlig høring, blev der i forbindelse med det fremsatte lov- forslag indført en undtagelse for visse erhvervsdrivende moderfonde. Årsregnskabsloven indehol- der i dag en mulighed for, at erhvervsdrivende fonde kan undlade at udarbejde koncernregnskab. Bestemmelsen er indeholdt i lovens § 111, stk. 2 og stk. 3. Her overlades opgaven med at udar- bejde et koncernregnskab til én af dattervirksomhederne. Denne udarbejder så koncernregnskab for den samlede erhvervsmæssige aktivitet – dvs. alle dattervirksomheder, mens fonden udehol- des. Dette er en bestemmelse som er rettet direkte mod de erhvervsdrivende fonde. Der er indført en særlig undtagelse i lovens § 99 a, stk. 11, for de store erhvervsdrivende fonde, som alene fungerer som moderfonde. Undtagelsen vil medføre, at en erhvervsdrivende fond, som benytter koncernregnskabsundtagelserne i årsregnskabslovens § 111, stk. 2 eller 3, og dermed ikke deltager direkte eller indirekte i erhvervsaktiviteterne i koncernen, vil være fritaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis en dattervirksomhed udarbejder bæredygtighedsrap- portering i dattervirksomhedens ledelsesberetning eller koncernens ledelsesberetning. Ifølge lovbemærkningerne opnås herved, at der fortsat rapporteres om bæredygtighed for den erhvervsdrivende koncern. Der skal derimod ikke rapporteres om bæredygtighed i den del (fon- den), som ikke udøver erhvervsaktivitet, men som alene har en udpegning af ledelsen i de er- hvervsdrivende virksomheder samt en uddelingsaktivitet. I henhold til lovbemærkningerne vil den erhvervsdrivende fond i sin ledelsesberetning ikke være forpligtet til at henvise til bæredygtig- hedsrapporteringen i dattervirksomhedens årsrapport eller koncernregnskab, men hvis en er- hvervsdrivende fond benytter koncernregnskabsundtagelsen i årsregnskabslovens § 111, stk. 3, skal det i henhold til nr. 5 i denne bestemmelse oplyses i fondens årsrapport, at fonden har undladt at udarbejde koncernregnskab, ligesom dattervirksomhedens koncernregnskab i henhold til nr. 6 i denne bestemmelse skal indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med fondens egen årsrapport.

Erhvervs- drivende moderfonde,

§ 99 a, stk. 11

2.4

Modervirksomheder der udarbejder koncernregnskab

Virksomheder, der udarbejder koncernregnskab, kan i dag nøjes med at udarbejde redegørelse for samfundsansvar for koncernen som helhed, jf. de gældende regler i årsregnskabslovens § 99 a, stk. 6-7. Lovændringen indeholder tilsvarende mulighed for modervirksomheder, der således kan udarbejde bæredygtighedsrapportering for koncernen som helhed. Det er i øvrigt værd at nævne, at hørings- notatet eksplicit nævner, at holdingvirksomheder er direkte omfattet af direktivets krav om kon- cernrapportering, og at det ikke er tilladt for en holdingvirksomhed at henvise til dattervirksom- heders og eventuelt investeringsporteføljens underliggende bæredygtighedsrapporteringer.

§ 99 a, stk. 10, og § 128

18 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY

Made with FlippingBook Online newsletter maker