Kapitel 4 Introduktion til ESRS
sigt. Kort sigt er sædvanligvis sammenfaldende med rapporteringsperioden, dvs. 1 år, mens mel- lemlang sigt som udgangspunkt vil være 1-5 år, men kan for så vidt angår mellemlang og lang sigt defineres anderledes, afhængigt af eventuelle særlige karakteristika for virksomheden, og den branche den opererer i. I bæredygtighedsrapporteringen vil der ofte være sammenholdelse med et såkaldt "base year", som er et defineret år, hvor information er tilgængelig. Har virksomheden fx defineret 2021 som "base year", er dette udgangspunkt for sammenligninger og virksomhedens fremskridt. Når virksomheden fx oplyser om fremskridt imod virksomhedens målsætninger (sammenholdt med et "base year"), skal der som udgangspunkt være informationer om sammenligningsåret, medmin- dre oplysningskravet definerer, hvordan fremskridt skal opgøres. Desuden kan det være relevant at give oplysninger om visse milestones, som virksomheden har opnået. 4.2.10 Generelle principper for udarbejdelse og præsentation På samme måde som finansiel rapportering indeholder ESRS-standarderne generelle principper for udarbejdelse og præsentation af bæredygtighedsrapportering. Dette omfatter kendte emner som fx sammenligningstal, efterfølgende begivenheder m.v. Nedenstående er en kort gennemgang af de generelle principper, som er indeholdt i ESRS 1, afsnit 7.
Sammen- holdelse med "base year" og rapportering og fremskridt, ESRS 1.76
Generelt
Virksomheden skal offentliggøre sammenligningstal og sammenlignelig information for den fore- gående periode for alle kvantitative nøgletal (metrics) og beløb, der oplyses i den aktuelle periode. Bemærk dog, at nogle oplysningskrav kan kræve yderligere sammenligningsår, jf. ESRS 1.86.
Sammenlig- ningstal, ESRS 1.83- 86
Virksomheden skal herudover oplyse sammenlignelig information for tekstoplysninger, hvis det er relevant for en forståelse af den aktuelle periodes bæredygtighedsrapportering.
Hvis virksomheden ændrer tidligere sammenligningstal, skal forskellen oplyses og årsagsforklares. Er det ikke praktisk muligt at ændre sammenligningstal (fx som følge af en ny definition af et nøg- letal), skal dette oplyses. Virksomheden kan undlade sammenlignelig information og sammenligningstal i virksomhedens før- ste rapporteringsperiode, hvilket må antages at være en i praksis meget vigtig lempelse ved over- gang til reglerne. Fx kan en virksomhed i regnskabsklasse C (stor) nøjes med at præsentere og indsamle data for 2025, når den første bæredygtighedsrapportering udarbejdes for 2025. Se mere herom i afsnit 4.2.14. Skøn og usikkerheder kan opstå ved bæredygtighedsinformation på samme måde som for finan- sielle oplysninger. Der kan fx være usikkerheder om opgørelse af virksomhedens emissioner, lige- som der kan være usikkerhed om rapportering af information vedrørende værdikæden. En virksomhed skal offentliggøre oplysninger, der sætter brugerne i stand til at forstå de væsent- ligste usikkerheder, der påvirker de kvantitative oplysninger og beløb, der indgår i bæredygtig- hedsrapporteringen. Anvendelse af rimelige antagelser og skøn, herunder scenarie- eller følsom- hedsanalyser, er en væsentlig del af udarbejdelsen af bæredygtighedsrelaterede oplysninger. De af virksomheden foretagne skøn skal så vidt muligt være konsistent med virksomhedens finansielle rapportering. Efterfølgende begivenheder omfatter de begivenheder, der opstår efter rapporteringsperioden, men inden årsrapporten og ledelsesberetningen, herunder bæredygtighedsrapporten, godkendes. Kravene til, hvornår man regulerer for efterfølgende begivenheder, minder om de for årsregnska- bet gældende.
Væsentlige skøn og usikkerheder, ESRS 1.87- 92
Efterfølgende begivenheder, ESRS 1.93-94
44 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Made with FlippingBook Online newsletter maker