Kapitel 4 Introduktion til ESRS
ESRS 2 anviser, at oplysningskravene i de emnespecifikke standarder skal dække de fire rapporte- ringsområder, som er defineret i ESRS 1: Governance (GOV), Strategy (SBM), Impacts, Risks and Opportunities (IRO), samt Metrics and Targets (MT). Se nærmere herom i afsnit 4.2.3.
ESRS 2 anviser, hvordan en virksomhed skal rapportere om politikker, handlinger og målsætninger (PAT).
Oplysningskravene i ESRS 2 er opdelt i fem sektioner, der strukturerer oplysningskravene:
► Sektion 1: Grundlag for udarbejdelse af rapportering og anvendt regnskabspraksis, herunder fx om rapporteringen er udarbejdet på konsolideret basis. Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af bl.a., hvordan virksomheden udarbejder bæredygtighedsrapporte- ringen, herunder konsolideringens omfang, hvorvidt oplysninger om værdikæden er medtaget, hvilke undtagelser virksomheden har benyttet, usikkerheder om skøn og estimater, ændringer i udarbejdelse og præsentation af bæredygtighedsoplysninger eller rapporteringsfejl i tidligere perioder.
► Sektion 2-5 omfatter de fire rapporteringsområder, jf. ovenfor:
- Oplysninger vedrørende Governance (GOV 1-5): Formålet med oplysningskravene er at forstå de ledelsesmæssige processer, kontroller og procedurer, der er indført vedrørende bæredygtighedsspørgsmål. - Oplysninger vedrørende Strategy (SBM 1-3): Formålet med oplysningskravene er at for- stå, hvordan elementer af virksomhedens strategi påvirker eller påvirkes af bæredygtig- hedsforhold, virksomhedens forretningsmodel og dens værdikæde, samt hvordan virk- somhedens interessenter tages i betragtning. - Oplysninger vedrørende Impacts, Risks and Opportunities (IRO 1-2): Formålet med oplys- ningskravene er at forstå virksomhedens væsentlighedsvurdering, herunder processen som virksomheden har gennemgået for at identificere væsentlige bæredygtighedsspørgs- mål, samt resultatet af denne analyse. - Oplysninger vedrørende Metrics and Targets (MDR M-T): Formålet med oplysningskravene er overordnet at forstå, hvilke datapunkter og nøgletal virksomheden anvender for at måle virksomhedens målopfyldelse og fremdriften heri, herunder anvendt regnskabsprak- sis. ► Standarden indeholder herudover i appendiks C en liste med oplysningskrav i de tværgående og emnespecifikke standarder, som er krævet af EU-lovgivning.
Målsætningen med dette kapitel er ikke at give en udtømmende gennemgang af ESRS 2. Vores formål har været at give overblik over indholdet, så virksomhederne selv kan arbejde videre med oplysningskravene.
Indholdet af dette kapitel
Vi har i appendiks 2 medtaget en oversigt over indholdet af standarden. Dette omfatter bl.a. for- målet med standarden, oplysningskrav (i overskrifter) og øvrige væsentlige definitioner m.v.
Oplysningskravene er omfangsrige og der henvises til standarden eller EFRAG's udkast til vejled- ning om datapunkter for en liste herover.
Vi har dog nedenfor gennemgået de overordnede oplysningskrav, grundlag for udarbejdelse af rapportering og de fire rapporteringsområder.
56 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Made with FlippingBook Online newsletter maker